Streaminganmeldelse
18. juni 2021
Luca
Vennerne Luca og Alberto bor i havet, men opdager, at de får menneskekroppe, når de tager op til byen og hænger ud med pigen Guilia. Foto | Pixar

Luca

Pixar fanger en tone af solsveden nostalgi og svunden barndom i sjov animationsfilm om venskab og havmonstre.

Af Flemming Kaspersen

I mere end 25 år har Pixar sat standarden for amerikansk mainstream-animation.

Cirka en film om året er det blevet til – Luca er nummer 24 i rækken. Ligesom den forrige, Sjæl fra 2020, får filmen premiere direkte på streamingtjenesten Disney+.

Pixar er så stærkt et brand, at navnet i sig selv kan sælge en film. Det tillader selskabet at veksle mellem sikre hits og mere originale satsninger.

Luca er det sidste. Deter en debutfilm, en selvstændig, original historie og en film, der i Pixar-målestok føles lille og intim.

Filmens italienske instruktør Enrico Casarosa er mangeårig storyboard-tegner for studiet, og i 2011 instruerede han den Oscar-nominerede kortfilm La Luna. Håndværket i Luca er upåklageligt, og filmen er utroligt sikkert lavet – Casarosa er firmaets mand og kan Pixar-stilen til fingerspidserne.

Den delvist selvbiografiske film foregår i Italien. I havet ud for en lille fiskerby bor Luca, en eventyrlysten, men også nervøs dreng. Eller rettere, et nervøst monster.

Luca og hans familie er nemlig havskabninger, og de frygter overfladens mennesker lige så meget, som menneskene frygter de uhyggelige monstre i dybet.

”Verden er et farligt sted!” siger Lucas mor.

En dag møder Luca jævnaldrende Alberto, der er langt mere fræk og selvsikker. Alberto har opdaget, at når han går i land, bliver han forvandlet til en menneskedreng, og han overtaler Luca til at tage med på eventyr i den lille by.

Her møder de pigen Giulia og tager hul på en eventyrlig sommer. Det eneste problem er, at Giulia og byens øvrige beboere ikke må opdage, at Luca og Alberto i virkeligheden er havmonstre.

Det er en opbyggelig og traditionel coming-of-age-historie.

Luca opdager en helt ny verden, og ikke mindst Giulias skolebøger optager ham: videnskaben, det uendelige verdensrum. Han bliver besat af at lære mere. Vi erfarer desuden, at bag Albertos mod og selvtillid ligger tabet af en far og ønsket om at høre til i en familie.

De tre børn er outsidere. Luca og Alberto er bogstaveligt talt af en anden verden. Og Giulia er en rapkæftet vildkat, hvis forældre er skilt. Hun ligger i åben krig med byens bølle, den herligt dumme og selvglade Ercole Visconti.

Luca er både sjov og sentimental.

Outsider-metaforikken er klassisk, men også åben for en tidstypisk fortolkning. Når Luca og Alberto for alt i verden ikke vil have, at Giulia opdager, at de i virkeligheden er spraglede havmonstre, kan man nemt læse LGBTQ+ og identitet ind i filmen.

Men instruktøren har understreget, at det først og fremmest er en historie om et afgørende venskab mellem to drenge og en pige i den sidste sommer, før puberteten sætter ind.

Der er en tone af solsveden nostalgi og svunden barndom i filmen. Og så er den virkelig morsom. Der er masser af lynhurtige, Looney Tunes-agtige vittigheder, hvor Pixar demonstrerer den knivskarpe timing, som er studiets varemærke.

Mange animationsfilm prøver at efterligne stilen, men Pixar forfiner deres jokes, indtil de virker på mikrosekundet. Denne levende og organiske timing har altid tilføjet en afgørende menneskelig varme til deres teknisk imponerende animation.

Her kommer andre film, som prøver at kopiere grundopskriften, ofte til kort.

Og figurdesignet er fantastisk. Siden Chuck Jones har ingen amerikanske animatorer lavet dumme dyr som Pixar. Her gælder det blandt andet de mest stupidt udseende fisk nogensinde, en vrissen kat, en sur skildpadde og Lucas gennemsigtige dybhavsonkel.

Filmens store svaghed er, at man efterhånden kender Pixar-skabelonen for godt.

Figurerne, dilemmaerne og løsningerne er set mange gange før. Moralen er forudsigelig. Og når der skiftes fra komik til sentimentalitet, virker det altid en smule kalkuleret.

”Nu har I grinet, nu skal I også lige græde lidt”.

Luca er en smule glat, men også sjov og flot.

Titel:
Luca

Land:
USA

År:
2021

Instruktør:
Enrico Casarosa

Manuskript:
Jesse Andrews, Mike Jones

Medvirkende:
Jacob Tremblay, Jack Dylan Grazer, Maya Rudolph

Spiletid:
96 minutter

Premiere:
18. juni på Disney+

Relevante artikler

Streaminganmeldelse
21. dec. 2020
Sjæl

Sjæl

Fra samme skribent

Streaminganmeldelse
01. okt. 2025
Highest 2 Lowest

Highest 2 Lowest

Biografanmeldelse
14. sep. 2024
Lee

Lee

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten