Louie

Da vi for halvandet år siden sidst så Louie, kørte det ikke for ham. Jobbet som afløser for David Letterman på Late Show var glippet, han var ensom, og kærlighedslivet var dødt, sådan helt bogstavelig.

Den Louie, vi møder i de to første afsnit af fjerde sæson, har det ikke væsentlig bedre. Og så er han oven i købet blevet ældre.

”Livet er kort, siger mange. Og det er det. Hvis du er et barn, som dør. Men når du er 46 år, er det ikke kort længere.”

Sådan siger han i en af de stand-up-sekvenser, der på bedste Seinfeld-vis bryder serien Louie op og giver et afbræk fra scenerne om den triste komikers ret uglamourøse dagligdag som skilsmissefar i New York. Alt er skrevet, instrueret og produceret af en af vor tids største amerikanske stand-uppere, Louis C.K.

I første afsnit tynger alderen for alvor Louie. Han beklager sig til en ven over, at han skal bruge så mange kræfter på at omstille sig fra de sene arbejds-aftener, når børnene er hos deres mor, og de dage, hvor han skal stå tidligt op for at køre dem i skole.

”Forlad dem,” lyder rådet fra vennen. ”Hvem bekymrer sig om, hvad en far gør? Dine børn stinker – og du er for resten heller ikke nogen særlig god komiker."

Sådan siger vennen. Eller er det mon snarere det, Louie forestiller sig, at vennen tænker?

Man er aldrig helt sikker på, hvad der er virkeligt, og hvad der er fantasi i Louie. Scener, der har et realistisk, ja, nærmest dokumentarisk præg med improviserede skuespil og håndholdt kameraføring, kan på et splitsekund ændre karakter.

Handlingen eskalerer ud af et komplet uventet spor, dialogen bliver absurd, musikken begynder at spille, mens perspektiver, farver og stemninger kan ændre sig på et øjeblik.

Det er blandt andet denne leg med seerens forventninger og virkelighedssans, der gør Louie til noget ganske særligt. Hvornår er vi inde i Louies rødmossede skal? Hvornår er det i orden at grine, og hvornår skal man have ondt af ham?

Under en kortspilsaften kommer Louie og en flok kammerater til at tale om onani – et af mester-masturbatøren Louis C.K.’s yndlingsemner. Én fortæller, at siden han fik en vibrator, er hans orgasmer ”gået fra en treer til en tier”.

Mens Louie står i sexbutikken for at købe en vibrator, får han et voldsomt hold i sin aldrende ryg. Doktoren – en vidunderlig, vrissen Charles Grodin – fortæller ham, at der ikke er noget at gøre ved det. Mennesket er ikke skabt til at gå oprejst. Med mindre Louie har tænkt sig at kravle på alle fire resten af sine dage, må han acceptere at have ondt.

Det er absurd og sjovt, men det også en eksistentiel sandhed: Der er intet at gøre ved, at man bliver ældre og en dag skal dø.

I de foregående sæsoner har Louis C.K. i stadig stigende grad gjort brug af den stream of consciousness-agtige opbygning, hvor handlingen hele tiden udvikler sig i nye og overraskende retninger. I anden episode af den nye sæson får vi et af de hidtil mest vellykkede og vanvittige eksempler på dette.

Jerry Seinfeld, 90’ernes store stand-upper, beder Louie om at komme ud til en fest i det fashionable Hamptons og opvarme for sig. Showet bliver en katastrofe.

Helt nede i kulkælderen med et ikke-eksisterende selvværd bliver Louie pludselig samlet op af en smuk kvinde i en sportsvogn. Hun kører ganske enkelt af sted med ham og hiver ham med i seng. Bagefter kan Louie ikke forstå, hun vil have sex med ham, blot fordi hun synes, han er sjov.

”Jeg ville have en meget øm pik, hvis alle, der synes, jeg er sjov, ville have sex med mig,” siger Louie.

”Måske sker det her ikke i virkeligheden,” svarer hun.

Situationen eskalerer ud i en vanvittig spiral, som involverer en arrig far, et blindt øje og et sagsanlæg i millionklassen – alt sammen i vakuummet mellem virkeligheden og Louies små-perverterede, men aldeles elskelige forestillingsverden.

Det er et godt og latterkrampe-indbydende sted at være!

Louie er blevet bedre og bedre for hver sæson, og forrige år kårede vi her på Ekko tredje sæson til årets bedste serie blandt andet foran Breaking Bad.

Grundlæggende føles det urimeligt at dømme et værk, når man kun har oplevet en brøkdel af det. Men indtil videre tyder det på, at fjerde sæson af Louie bliver mindst lige så tragisk og komisk som de foregående. Jeg glæder mig til resten.