Long Shot

Op til premieren har Netflix markedsført deres true crime-dokumentar Long Shot med lidt af en appetitvækker.

”En mordsag, en baseballkamp og en tv-serie kolliderer i et forbløffende sammentræf, der frikender en uskyldig mand,” lyder streamingtjenestens beskrivelse af Long Shot.

En af den slags historier, der er utrolig, men sand.

Selv om Long Shot med sine blot 40 minutters spilletid er en beskeden dokumentar, fortæller den da også umiddelbart en usædvanlig historie. Problemet er bare, at filmen undervejs afmonterer det utrolige og spænder ben for sig selv på et afgørende punkt.

Sagen, som filmen drejer sig om, er ganske simpel. Den unge familiefar Juan Catalan sigtes i 2003 for mordet på den sekstenårige Martha Puebla. Politiet og anklagemyndigheden beskylder straks Juan for mordet og starter en sag mod ham.

Juans advokat Todd Melnik er dog overbevist om, at Juan er uskyldig. Juan påstår, at han var til baseball-kamp på det lokale Dodgers Stadium i Los Angeles på gerningstidspunktet. Kan Todd bevise, at Juan var til baseball, er han frifundet. Det er den jagt på det afgørende bevis, Long Shot handler om.

Det kræver tålmodighed og kreative metoder. Og redningen kommer fra en noget uventet side.

Den forbløffende historie er nemlig, at Larry David og resten af Curb Your Enthusiasm-holdet optog et afsnit af den populære HBO-komedieserie på Dodgers Stadium på selvsamme dag, som Juan hævder, at han også var dér.

Todd gennemtrawler samtlige råbånd for at skimte Juan blandt de mange tilskuere, der er med på optagelserne. Men med 40.000 tilskuere er det som at finde en nål i en gigantisk høstak.

I første halvdel er Long Shot mest en blanding af interviews med de implicerede og flot iscenesatte rekonstruktioner, der underbygger vidnernes forklaringer. Klipningen er dynamisk og effektivt, så filmen opbygger en forventningsfuld spænding.

Og pludselig sidder selveste Larry David, manden bag Curb Your Enthusiasm og Seinfeld, så med sin lettere akavede deadpan-humor og fortæller veloplagt om den dag, han frikendte en mordmistænkt, som han tørt formulerer det.

Men reelt set beviser dette scoop ikke noget som helst.

Selv om Juan ganske vist er på HBO’s råbånd, placerer det ham kun på stadion kl. 21.15 – mordet fandt bare sted mere end en time senere, kl. 22.32. For Juan og hans forsvarer er Curb Your Enthusiasm-optagelserne derfor ligegyldige i retssalen, som filmen da også selv erkender.

Dermed falder hele dokumentarens præmis fra hinanden.

Heldigvis lykkes det forsvareren at lokalisere Juan på stadionet på gerningstidspunktet via mobildata og dermed frifinde ham.

Men det ændrer ikke på, at Long Shot ironisk nok selv bliver et long shot – et vovet, men forfejlet forsøg på at fortælle en opsigtsvækkende historie. Filmen foregiver, at Juan blev frifundet, fordi Larry David og HBO havde optaget på stadion netop den dag og tilfældigvis havde filmet ham. Den påstand underminerer filmen selv halvvejs.

Det er synd, for Long Shot er ellers en yderst velproduceret og indbydende dokumentar. Interview-scenerne er filmet så de medvirkende sidder centreret i billedet meget tæt på kameraet. Det betyder, at deres beretninger er intense og udtryksfulde. Både når de griner på behørig afstand af episoden og fælder en tåre, fordi familiefaren Juan trods alt stod til mange års fængsel.

Det var bare mobildata-lokalisering, der frifandt Juan – ikke en komedieserie. Instruktør Jacob LaMendola virker så forhippet på at fortælle en utrolig historie, at han overser historiens egentlige kerne, der er lidt mere ordinær end ved første øjekast.