Biografanmeldelse
18. jan. 2016
Krop & sjæl
På den psykiatriske afdeling skal pigerne, der lider af spiseforstyrrelser, sammen med terapeuten Anna tegne rundt om deres figur i den sorte komedie Krop og sjæl. Foto | Jacek Drygala

Krop & sjæl

Polsk tragikomedie om død og spiseforstyrrelser finder eminent de sjove sprækker i det trøstesløse. De enkelte scener fungerer dog bedre end helheden.

Af Jeppe Mørch

En polsk komedie i grå nuancer om spiseforstyrrelser, parterede lig og en afdød mor.

Var det noget?

Før du automatisk går videre på biografernes menukort, skal det nævnes, at Krop & sjæl rent faktisk formår at blande de sørgelige ingredienser til en særdeles underholdende omgang ruskomsnusk.

Małgorzata Szumowskas komedie handler om lidelser og mad, og det lykkes instruktøren at behandle voldsomheder, uden det bliver hverken frastødende eller tandløst. Det indbragte hende en Sølvbjørn på Berlinalen i fjor som bedste instruktør.

Janusz (Janusz Gajos fra landsmanden Kieslowskis Hvid) er retsmediciner. En dag kaldes han ud til et offentligt toilet, hvor en mor har dræbt sit lille barn. Hun har parteret det og smidt det i en kumme. Den undersætsige, jordbundne træmand lader sig ikke påvirke, han vil bare gerne nå at blive færdig inden frokost.

Klip.

Janusz sidder så og spiser suppe fuld af udefinerbare kødstykker. Det er herligt provokerende i en film, der også beskæftiger sig med bulimi.

Janusz’ teenagedatter Olga (Justyna Suwala) sørger stadig over morens død for seks år siden. Med gepardgamacher og ring i næsen modsætter hun sig alt, hvad far står for, og hun propper sig med toastbrød og chips, til hun kaster op.

Det er et trist udgangspunkt, der oftest anvendes anderledes tragisk. I Jeppe Røndes Bridgend hvirvles en efterladt far og hans teenagedatter eksempelvis ind i en selvmordskult.

Her kommer Olga i terapi hos spiritisten Anna (Maja Ostaszewska).

Anna er en sær snegl med en kæmpe hund. Hun har snor i de røde briller, kort pjusket hår og en rullekravesweater under en spraglet strikvest. Hun mistede et barn for mange år siden. På jobbet tager hun sig af anoreksi-ofre, i fritiden forsøger hun at tale med de allerede døde.

Krop og sjæl søger ikke et forløsende grin i hver scene. I længere perioder kommer vi tæt på de teenagere på den psykiatriske afdeling, der er så afkræftede, at de knap kan give lyd fra sig. Derfor er den pinagtige situationskomik ofte overrumplende.

Som da lederen af den psykiatriske afdeling pludselig synes, det er mere interessant, at han og Janusz har samme ringetone end at diskutere Olga. Eller da unge barylere hælder vand på en gammel dame, og Janusz på afstand fniser bittert.

Det er karakteristisk for komedien, at det aldrig er offeret, der gøres grin med.

Janusz lærer Anna at kende gennem hendes arbejde med Olga. Og hun vækker et håb i den rationelle retsmediciner om, at han måske kan komme til at kommunikere med sin afdøde hustru.

Død, sorg og ulykker popper op i Krop & sjæl som bananskræller, personerne kan glide rundt i. Szumowska er eminent til at finde skægge sprækker i det trøstesløse, men det sker på en måde, så de enkelte scener fungerer bedre end helheden.

Hele diskussionen om det overnaturlige, som enten et desperat håb for sorgtyngede eller fornuftig lindring for efterladte, går filmen aldrig rigtig ind i. Og så kommer spiritismen blot til at virke som en tilfældig valgt katalysator for komik.

Derfor slutter Krop & sjæl ikke lige så fremragende, som den begynder. Men det havde nærmest også været umulig at overgå startens forrygende indførsel i begsort, polsk deadpan.

Janusz træsker ind i en skov i gul regnfrakke. Det er tidlig morgen, og en mand har hængt sig i en tyk gren. De får skåret manden ned og vender sig bort fra det triste syn for at tale dødstidspunkt og andre teknikaliteter. Bag dem rejser manden sig og går ud i den polske morgen.

Janusz har ikke gjort sit arbejde ordentligt, og så er det naturligvis ikke urealistisk, at de døde genopstår.

Var scenen blevet eksekveret uden klipning, var den som taget ud af en Roy Andersson-film, og det er en helt særlig ros for en tragikomedie.

Titel:
Krop og sjæl

Original titel:
Ciało

Land:
Polen

År:
2015

Instruktør:
Małgorzata Szumowska

Manuskript:
Małgorzata Szumowska, Michał Englert

Medvirkende:
Janusz Gajos, Maja Ostaszewska, Justyna Suwala

Spilletid:
90 min.

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 15 år 

Premiere:
21. januar 2016

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
12. dec. 2017
Spoor

Spoor

Serieanmeldelse
11. dec. 2017
Jim & Andy: The Great Beyond

Jim & Andy: The Great Beyond

Biografanmeldelse
07. dec. 2017
The Square

The Square

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Mr. Nobody mod Putin blev indstillet som Danmarks bud på en Oscar-nominering for bedste internationale film, men i stedet er den shortlistet til prisen for bedste dokumentar.

Nyhed
16. dec. 2025
Trump sagsøger BBC for dokumentar

Trump sagsøger BBC for dokumentar

Nyhed
15. dec. 2025
Disney indgår stor AI-aftale

Disney indgår stor AI-aftale

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Den gode stemning
Serieanmeldelse
14. dec. 2025

Den gode stemning

Mest læste

Rob Reiner er død
Nekrolog
15. dec. 2025

Rob Reiner er død

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten