Kingsman: The Golden Circle

Kampscenerne er kreative og spektakulære i den første filmatisering af Mark Millers tegneserie Kingsman: The Secret Service. Men det rå og overdrevne univers i tegneserien er ændret til et mere fjollet og blåøjet udtryk i filmudgaven.

Og sådan fortsætter filmens instruktør Matthew Vaughn med at skildre historien om den unge London-knøs Eggsy (Taron Egerton), der i fortsættelsen Kingsman: The Golden Circle er fuldblodsagent hos superspionorganisationen Kingsman.

Han går nu rundt i skræddersyet jakkesæt og ser godt ud, lige indtil hans gamle bekendte fra spionskolebænken, Charlie (Edward Holcroft), angriber ham med sin spritnye og dødsensfarlige robotarm.

De slås inde i en hurtigkørende bil, og man genkender straks den specielle fremstilling af kampen, hvor der sjældent klippes, så det hele ligner én lang kamerakørsel. Det styrker fornemmelsen af at være med i slåskampen, og kampscener som denne er det bedste, man kan sige om filmen.

For resten af pakken er ikke særligt stimulerende.

Handlingen svæver forudsigeligt af sted, og Eggsy finder ud af, at Charlie arbejder for verdens største narkobaron Poppy (Julianne Moore). Hun holder til i et glemt tempel i en ukendt jungle, som hun har restaureret med 50’er-inspireret arkitektur og tilsat lejesoldater og robothunde.

Det er tydeligt, at filmskaberne ikke er gået op i at skabe nogen form for realisme – end ikke i skuespillet, der er meget teatralsk. Men hvor det karikerede fungerer på papirsiderne, kommer filmen snarere til at ligne børnefilmen Spy Kids end den rå superheltefilm Kick Ass.

Filmen mangler slet og ret et troværdigt anker, og det er først efter to lange timer, at det føles, som om noget virkeligt er på spil.

Indtil da får vi en masse gabende kedeligt fyld – som da Eggsy og hans spionkollega Merlin (Mark Strong) besøger Kingsman-organisationens amerikanske broder Statesman, hvor de møder agenterne Whiskey (Pedro Pascal) og Tequila (Channing Tatum).

De nye agenter følger et cowboy-tema, som er ganske intetsigende – måske med undtagelse af Whiskeys elektriske lasso.

Poppy forgifter en stor del af verdens stofmisbrugere. Hun sidder selv med modgiften, og hvis ikke alle stoffer bliver legaliserede, og hun får lov til at styre al narkohandel, lader hun alle de forgiftede dø.

Det skal Eggsy selvfølgelig forhindre, men derudover byder filmen også på et underligt sideplot, hvor en gammel kending fra den første film har mistet hukommelsen, som han skal genvinde.

Det virker ligegyldigt, og filmens to timer og tyve minutter føles oftest som en evighed i en forlystelsespark for små børn. Der er tydeligvis skrevet en masse vittigheder, men de er så barnlige og tandløse, at grinet udebliver.

Elton John har en underlig gæsteoptræden som Poppys fange, og det virker, som om manuskriptforfatterne synes, at det er sjovt at se ham spille en vrissen udgave af sig selv. Men det er svært at se komikken.

I en anden scene skal Eggsy plante en radiosender i en kvindes vagina på musikfestivalen i Glastonbury. Det lyder måske sjov, men scenen ligner egentlig bare en overproduceret filmatisering af en vittighed fra skolegården i folkeskolen.

Inden Eggsy tager sig sammen til at udføre missionen, er han nødt til at ringe til sin kæreste og sige, hvad han skal til at gøre. Det giver ingen mening, medmindre det er hensigten, at vi skal opfatte ham som en idiot.

Taron Egerton har en kedelig mimik og kan slet ikke bære den store rolle, dog mest fordi hans karakter i toeren er en endimensionel duksedreng. Det var sjovere, da han gik fra flabet gadedreng til seriøs spion i den første film.

Kingsman: The Golden Circle er ikke tilladt for børn under femten år og har en masse blodige scener. Det er ærgerligt, for hvis man havde fjernet blodet, kunne filmen have fungeret som en børnefilm.