Killjoy

Det er næsten umuligt at tage øjnene fra Emma Sehested Høeg, når hun er på skærmen. Og det er hun konstant i den nye TV 2-ungdomsserie Killjoy.

Den unge skuespiller er nærmest provokerende dygtig, når hun som den usikre og alligevel ret manipulerende Nanna bliver mere og mere grænseoverskridende i løbet af de seks korte, fængende afsnit, som hun også har været med til at skrive og lavet den lækre musik til.

Man bliver i første afsnit i tvivl om, hvorvidt hun bryder den fjerde væg ved at kigge direkte i kameraet. Det kunne jo være en fejl eller seerens uopmærksomhed. Hun gør det første gang, da hun har sex med sin kæreste, der er helt oppe at ringe, fordi hun ser så fræk ud, når hun kommer.

Med Nannas blik bliver tvivlen sået. Hvad foregår der egentlig bag de store øjne?

Kamerablikket kommer flere og flere gange, navnlig i første afsnit og i bemærkelsesværdig grad, da hun skal til eksamen på Designskolen, hvor hun er elev.

Hun får syv for sin opgave, og det bekommer hende ikke vel. Så med korte kig i kameraet begynder hun at bævre lidt med læberne, tårerne kommer, og hun får tudet sig til et ti-tal, selv om underviserne er temmelig uenige om det.

Det er ubehageligt at være vidne til.

Senere er Nanna og hendes kæreste Søren (en velspillende Gustav Dyekjær Giese) til et stykke, hvor de ser Emma Sehested Høeg optræde med sin orgasmesang Flere orgasmer til kvinder. Det er meget meta, men det er måske også her med det fem år gamle nummer, at selve idéen til serien udspringer.

For det viser sig, at Nanna faker alle sine orgasmer. Søren kommer til at blære sig over for et vennepar med, at Nanna altid kommer, hvilket det andet par er lettere undrende overfor.

I løbet af de seks afsnit er Nanna ved at gå totalt op i limningen, for hun begynder at tvivle på alt ved sig selv. Forholdet til kæresten, sin seksualitet, sine evner som designer, sine venskaber.

Hvor meget har hun faket sig til?

Hun er enormt hæmmet og fokuseret på overflade. Tøjet skal være smart og trendsættende, og hun ligner én, der er meget mere livlig og åbensindet, end hendes lettere konservative indre faktisk er. Når hun vinterbader, klæder hun blufærdigt af under en kæmpe jakke og kravler hastigt i badedragten, og hun er tydeligt utilpas ved to saunagæster, der har bare bryster.

Hendes deroute er hjerteskærende, men også sjov. Forrygende er navnlig en fødselsdagskagescene, hvor nydelse og skam kæmper om fokus.

Titlens killjoy kan oversættes til lyseslukker. Men det har også fået en ny betydning hos den yngre generation, hvor man er en killjoy, når man ødelægger den gode stemning ved at påpege diskrimination. For eksempel ved at sige fra over for onklens hyggeracisme rundt om familiens påskebord.

Nanna er en killjoy, når hun påpeger det orgasmegab, der er i hendes og Sørens forhold.

Serien er en elegant, skarp og urkomisk måde at sætte fokus på navnlig unge piger og kvinders behov for at behage. For den triste sandhed er jo, at hver tredje kvinde i et heteroseksuelt parforhold aldrig får orgasme.

Kvinders tilfredsstillelse er først i de seneste år kommet på dagsordenen, og der er nok stadig lang vej, før der er ligestilling i det heteronormative soveværelse.

Så tak til Emma Sehested Høeg og hendes kreative partner Jennifer Vedsted Christiansen for at sætte så flabet og uimodståeligt fokus på problemet.