Anmeldelser I kategorien: Tv-anmeldelse

Med godt skuespil og kontemplativ mystik kommer ny serie om en religiøs bevægelse langsomt, men fascinerende fra land.

Sidste sæson af Downton Abbey er en rosenrød omgang, men med så mange elskede personer ville andet faktisk også være ubærligt.

Marvel og Netflix rammer igen plet. Første halvdel af sæsonen er tv-kunst, der med nye personer sætter spørgsmålstegn ved den blinde superhelts selvtægt.

Forfriskende moderne periodedrama om slaveflugt er underholdende melodramatisk såvel som voldsomt realistisk.

Moskeerne bag sløret er en særdeles frustrerende oplevelse for alle os, der stædigt tror og håber på vellykket integration.

Forfatterne bag Rejseholdet – Peter Thorsboe og Mai Brostrøm – rammer ved siden af med klichéfyldt, svensk krimiserie, der er kvælende politisk korrekt.

Kultserien havde stået sig bedre med et rigtigt reboot, hvor handlingen pegede fremad i stedet for tilbage. Chris Carters hang til mytologi trækker serien i den forkerte retning.

Venlig og velmenende miniserie til de yngste seere appellerer mere til forældrenes dårlige computerskærmsamvittighed.

Stolen begynder for alvor at vakle under Frank Underwood, og det giver nyt liv til serien om hensynsløsheden på magtens tinder.

Krimiserie har fascinerende sydstatsstemning og god skuespillerkemi, men lader ikke til at vide, hvilken helhed de gode dele skal udgøre.

Lidt lang i spyttet, men mundvandet blev til sidst samlet til en sort og blodig spytklart i en fremragende serie, der formåede at blotlægge finansiel kriminalitet.

Opdatering af 90’er-hyggelig sitcom er en tåbelig idé, der for fans af den gamle serie må føles som at se nogen forgribe sig på et familiemedlem.

DR-dokumentar afklæder kvinde i sagen om påstået kristen chikane af homoseksuelle, men overser bjælken i sit eget medieøje.

Duplass-brødrenes uortodokse dramedy-serie om det svære samliv svælger måske nok i selvmedlidenhed, men viser også glimt af genialitet.

Judd Apatows nye komediesatsning på Netflix er et elskværdigt bekendtskab, der smukt smyger sig uden om fjogede indie-skabeloner.

Lena Dunhams pigerer blevet mere ansvarsfulde og mindre irriterende. Men den sjove satire er desværre hældt ud med badevandet.