Anmeldelser I kategorien: Serieanmeldelse

Ny tv-serie er en testosteronbombe, hvor drengerøvsstemning sammenflettes med et familiedrama, der ikke formår at overdøve macho-eksplosionen.

HBO-dramedy med Sarah Jessica Parker er en skuffende kedsommelig skildring af en skilsmisse. Har vi nået et mætningspunkt med modne parforholdsdramaer?

Man kan ikke holde et komisk geni nede seks afsnit i træk, men affæren mellem den gammeldags Woody Allen og en moderne tv-serie virker halvhjertet.

Viaplays første egenproducerede serie skaber høj komik i mødet mellem svensk og amerikansk kultur, men har svært ved at forløse det mere alvorlige potentiale.

Ægteskabelige trakasserier forklædes som thriller i en mordhistorie, der føles lige så vedkommende som et støvet fotoalbum hos en fjern slægtning.

Serieversionen af Lone Theils’ krimier om den opsøgende journalist Nora Sand er iscenesat med en alvor og langsommelighed, som var Carl Th. Dreyer genopstået.

Sympatisk modtræk til Taylor Sheridans reaktionære revolverunivers er en rodløs ramasjang uden sammenhæng og med lige så megen humor som en dødsannonce.

Hollywood plagierer sig selv med sportsserie, hvis humorforladte manuskript og rollebesætning skriger på komikere.

Politiarbejdet er indviklet som en papirclips og emotionel som en elkedel i anden sæson af turistkrimien, hvor håndværket ikke er i orden.

Med en blanding af plat aktivisme og halvsløjt tv-drama spilder DR en uvurderlig chance for at reflektere seriøst over Danmarks kolonifortid.

Historien om kvaksalveren Belle Gibson kunne klippes ned til spillefilmlængde, men den strækkes over seks timer uden at sige noget klogt om fusk eller alternativ medicin.

Den sidste flig af inciterende mystik forsvinder, når samvittighedsfuld seriemorders unge år oprulles i en blodfattig og hjerteløs omgang.

Kevin Costner har fået seerne til at se igennem seriens reaktionære verdensbillede, men efter han er stået af hesten, fremstår de sidste dages cowboys som anakronistiske klovne.

Grusom mishandling af Boccaccios mesterværk er lige så italiensk som amerikansk popcorn, lige så poetisk som en plastikspand og lige så charmerende som en vreden karklud.

Hvordan nogle jøder overlevede den mest organiserede form for folkemord i et land, som overvejende var antisemitisk, havde fortjent en langt bedre serie.

End ikke Elisabeth Moss og dobbeltspil fra drejebogen i Den sorte svane kan redde mislykket agent-thriller, der er dummere, end politiet tillader.