Anmeldelser I kategorien: Serieanmeldelse

TV 2 Zulus romantiske serie byder på gode øjeblikke og en glimrende Sara Hjort Ditlevsen, men mangler vildskab i brydetaget med kærligheden.

DR’s nye søndagsserie er fermt underholdende, men vor anmelder mener, at præster i den danske folkekirke har grund til at være stødt på præstekraven.

Seriernes svar på The Avengers er en skuffende fortælling om en ellers dragende og dynamisk heltegruppe.

Camp Firewood-klikens tiårs-jubilæum er underholdende genreleg, men den oprindeligt geniale vanvidshumor fortaber sig i forcerede fjollerier.

Serie om crackens indtog i Los Angeles skildrer smukt underklasselivet i 1980’erne, men roder rundt i sin tredelte fortælling.

Dramaserie om komikkens historie skyder mere efter det tragiske end det humoristiske, men ingen af delene rammer den rent.

Amazon har store ambitioner med kontrafaktisk dramaserie, men selv et overbevisende nazificeret USA kan ikke redde den stillestående handling og kedelige karakterer.

Kasper Barfoeds terrordrama i København er en seværdig, om end forudsigelig nedtælling for nordic noir.

Ny ungdomsserie er en ren klippe-klistre-kollage af tidligere tv-serier. Flot indpakning og velkendte figurer redder ikke kopiproduktet.

Kvindelig politikvinde med rod i privatlivet og liget af en ung kvinde, der ripper op i lokalsamfundet. C Mores første egenproducerede serie følger trofast Nordic Noir-formlen, der er ved at være tappet for magi.

DR’s julekalender er indbydende, men forcerede replikker og en uklar problemstilling gør de første seks afsnit til en lunken fornøjelse.

Ny tv-serie er en testosteronbombe, hvor drengerøvsstemning sammenflettes med et familiedrama, der ikke formår at overdøve macho-eksplosionen.

Man kan ikke holde et komisk geni nede seks afsnit i træk, men affæren mellem den gammeldags Woody Allen og en moderne tv-serie virker halvhjertet.

Viaplays første egenproducerede serie skaber høj komik i mødet mellem svensk og amerikansk kultur, men har svært ved at forløse det mere alvorlige potentiale.

Cameron Crowe kan ikke genskabe musikmagien fra Almost Famous i de første tre afsnit af tv-serie, der ellers meget befriende fokuserer på folkene bag scenen.

Sympatisk modtræk til Taylor Sheridans reaktionære revolverunivers er en rodløs ramasjang uden sammenhæng og med lige så megen humor som en dødsannonce.