Anmeldelser I kategorien: cph pix 2017

Trods mislyde rammer filmen om kultsangeren Nicos sidste år, hvor hun ville være mere menneske og mindre myte, den sugende fornemmelse af at være på en anden planet.

Super16-instruktøren Gabriel Tzafka spillefilmdebuterer med et parforholdsdrama, der gerne vil være en kunstfilm, men er for klodset til at lege med de store drenge.

Kristian Sejrbo Lidegaard udvider afgangskortfilm fra Super16 til en spillefilm, der har sine momenter, men føles lang.

Islandske Hlynur Pálmasons spillefilmdebut er et intenst studie i en ung, følsom mands ensomme kamp for at overleve i et maskulint univers af minearbejdere.

Todd Haynes formår at forene 1920’ernes stumfilm med 70’er-cool farvefilm i Wonderstruck, der så gerne vil være nostalgisk fortryllende, men mister magien undervejs.

Den finske tegner Touko kæmper i fængende biopic med et liderligt blik og tegneevner som våben mod forstokket seksualmoral.

Dansk drama skildrer alkoholisme præcist, men vralter mellem genrer som en fulderik, man ikke kan kommunikere med.

Fransk skilsmisse-drama udvikler sig nærmest til en nervepirrende home invasion-gyser set gennem sårbare barneøjne.

Der er for meget plat og for lidt punk i usammenhængende ungdomskomedie om punkere og rumvæsener.

Spøgelsesdrama med Casey Affleck er en sælsom, betagende oplevelse om sorg, tab og tid – og en af Cph Pix-programmets stærkeste film!

Kinesisk fantasy-komedie har masser af syrede påfund, men ingen af dem får gang i lattermusklerne.

Lort og sæd sprøjter ud over lærredet i debutfilmen af hiphop-musikeren Flying Lotus. Han er forhippet på at provokere, men man ender bare med at være ét stort spørgsmålstegn.

The Artist-instruktør Michel Hazanavicius går forrygende skamløst til Nybølgens afgud, Godard, i legesyg komedie om simpel kærlighed og tabte briller.

Sofia Coppola får det bedste ud af Nicole Kidman, Kirsten Dunst og Elle Fanning i fornøjeligt melodrama om kvinders lyster under Den Amerikanske Borgerkrig. Men der er noget, der skurrer.

Alejandro Jodorowskys selvbiografiske barndomsskildring er verdens bedste propaganda for jobbet som digter.

Grim animation og uheldigt amputeret afslutning gør den japanske version af historien om Ronja Røverdatter til en kæmpe skuffelse.