Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

The Amazing Spider-Man 2 er over to timers væg-til-væg-underholdning med masser af seje skurke og flotte action-scener.

Den visuelt bjergtagende My Sweet Pepperland tager western-filmen til et nyt territorium – Kurdistan – og gør genren samfundsrelevant igen.

Mikael Persbrandt er intenst velspillende i Pernille Fischer Christensens forudsigelige drama om en rockstjerne på deroute. Men Trine Dyrholm er helt fejlcastet.

Paul Walkers sidste færdigindspillede film Brick Mansions er stift spillet, ubehjælpsomt skrevet og aldeles blottet for god smag.

En amerikaner tager til regnskoven og indspiller 1000 timers jodlende pygmæmusik. Desværre kommer den usædvanlige historie til at fremstå snæversynet i Doxbio-dokumentaren Sange fra skoven.

Juliette Binoche og Nikolaj Coster-Waldau er i topform i en visuelt overlegen fortælling om en krigsfotograf, der forsømmer sin familie i jagten på det perfekte billede.

Genindspilning af en rom-com fra 80’erne – nu med sorte! Hovedrollerne er sympatiske, men resultatet ligner et fortidslevn tilsat ulidelige sidekicks og sorte stereotyper.

Pinligt skuespil og en banal handling gør effekt-braget Pompeji til en katastrofefilm i mere end én forstand. Det er vel ikke meningen, at vi ligefrem skal heppe på vulkanen?

Kevin Costner kæmper sig igennem et rutinepræget agentdrama, hvor terroristerne skal uskadeliggøres og teenagedatteren skal passes, alt imens mobilen bimler under torturseancerne.

Polanski har lavet en film, som baseret på et skuespil, som er baseret på en bog. Meta-legen vil ingen ende tage i det pikante kammerspil, hvor manden ligner Polanski, og kvinden spilles af hans kone!

Kunstfærdige billeder går hånd i hånd med rå realisme i historien om en helt almindelig familie, der rodes ind i Mexicos dunkleste narkoverden. Rørende, men ikke for folk med sarte maver.

Cannes fortjener en bedre åbningsfilm, og Grace Kelly fortjener et bedre filmportræt. En dramatisk historie om en af filmhistoriens største skuespillerinder er blevet til royalt dameblads-stof.

Med sort-hvid storbystemning og historien om en ubeslutsom dagdriver fremstår Oh Boy som en tysk pendant til Frances Ha – desværre uden samme skæve karisma eller sjove dialog.

Dansk version af Gøgereden på pilletrip er nærmere en parodi end en hyldest. De improviserede folkekomedie-optrin er gakkede, men ikke særlig sjove.

Arkivmateriale og mesterlige rekonstruktioner mikses til en åndeløst spændende dokumentar-thriller i Andreas Kofoeds portræt af den danske våbensmugler Niels Holck.

Manden bag Family Guy har lavet en westernkomedie, der har sine sjove øjeblikke. Men på et tidspunkt flyder bægeret over med prut, pis og bæ-humor.