Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Genoplivningen af Stephen Kings familiegyser giver øjeblikke med gåsehud og heftig hjertebanken, men frygten bliver ikke fast sengemakker.

Keep The Lights On taber hurtigt flyvehøjde, og snart går det op tilskueren, at den farve- og tonemæssigt ikke har stor bredde at byde på. Thure Lindhardt er god, men man kunne ønske, at rollen var lidt mere fordrende for hans talent.

Noget af enkelheden og tidløsheden går tabt, men til gengæld er Tim Burtons genindspilning et festfyrværkeri af sprudlende farver og godt humør.

Italienske Alice Rohrwacher sammenfletter en virkelighedsnær historie om udnyttelse og modgang
 med skrøner og magiske visioner i en af de seneste års mest originale film.

Richard Linklater har med Boyhood skabt en filmisk milepæl, der er storslået i omfang, men intim i detaljen.

Komedie om et brødrepar og deres døde far er en afsindigt sjov og rørende film, der løfter niveauet for dansk komik.

Filminstruktør Phie Ambo sætter sig mellem to stole i en visuelt betagende landbrugsdokumentar med en lidt for løs fortælling.

Ethan Hawke gør, hvad han kan over for Sinisters slappe genbrug af onde børn og okkulte overtoner. Men rigtigt skræmmende bliver det aldrig.

Paolo Sorrentino har samlet sammen til sit magnum opus, der med visuel overskud udforsker hedonisme gennem fænomenet Silvio Berlusconi.

Der er for meget lærestykke og pædagogik uden nuancer, når Oscar-vinderen Barry Jenkins fortæller historien om en sort mand i klemme i det hvide retssystem.

Shaky González' comeback om et bankrøveri i ældresegmentet har lige så meget smag som plejehjemskost for småtspisende.

Robert Rodriguez sætter en ny standard for effektdreven sci-fi-underholdning, der rammer den samme følelse af nørdet eufori som Terminator 2 og Jurassic Park.

Stærkt comeback af Jennifer Lopez lægger op til en skarp komedie om anti-establishment, men trækker i land, før den for alvor bliver interessant.

M. Night Shyamalan afslutter sin superheltetrilogi og sætter trumf på med en vild twist, som de tilbageværende fans vil kunne grave længe i.

Filmen om Astrid Lindgrens unge år er en smuk, velspillet og medrivende beretning, der efterlader én med tårer på kinden.

Ubåden gør sig godt som filmisk kulisse og symbol på Den Kolde Krig, men holder kun akkurat en tynd historie oven vande.