Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Norsk eventyr baseret på H.C. Andersens Snedronningen er stift animeret og plottet blottet for overraskelser og originalitet.

Det er intet mindre end fantastisk, at Edward Berger har drejet en så spændende og fremragende film på to timer om ældre mænd i mærkeligt tøj og deres teologiske trængsler.

Julia Ducournaus opfølger til body horror-sensationen Titane er en rodet og unødigt kompliceret aids-fabel, hvis æstetisering til tider føles som en uværdig behandling af epidemiens ofre.

Paprika Steen tager juleaften under kærlig behandling i den mest elegante og morsomme danske komedie i årevis.

Romcom med amoriner i luften på den anden side af livet er ganske munter, men potentialet begrænses af politisk korrekthed.

Soderberghs stjernespækkede spionlystspil med blå briller og hemmelige hensigter overholder genrens regler og leverer samtidig en sædeskildring af den højere, engelske middelklasse.

Japansk anime-spillefilm er i virkeligheden en samling af scener fra en tv-serie, der ikke er særligt egnet til det store lærred.

Dokumentar om en iransk mønsterbryder, som nægter at leve i skyggen af patriarkatet, rejser et håb uden at blive en overidealiseret fortælling.

Rollerne byttes om i norsk familiefilm, hvor mennesker udsættes for grumme fælder i stil med Alene hjemme, så musene kan holde jul i ro og fred.

François Ozon har lavet en simrende thriller om en sinister bedstemor og menneskets efterår, hvor det er tid til at gøre regnskabet op, før døden banker på.

Sjældent har en dansk film været så nervepirrende intens, hjerteskærende og samtidig lindrende, skriver Ekkos chefredaktør, der kvitterer med seks stjerner til spillefilmdebutanten Zinnini Elkingtons hospitalsdrama.

Guillermo del Toro væver de filosofiske nuancer fra Mary Shelleys skrækfortælling ind i sin storladne, dekadente film, der også indeholder centrale danske bidrag.

Selv om alle elementerne er der i Mehdi Avaz’ romantiske frugtplantage-komedie, opstår der aldrig for alvor sød musik mellem Josephine Park og Dar Salim.

Med stærke skuespilpræstationer og ekspressive billeder genopliver Christoffer Boe det første rejsehold fra de brølende 1920’ere med en thriller, der holder spændingen hele vejen.

Sam Mendes’ mest personlige film og hyldest til filmmediet byder på billeder, der brænder sig fast på nethinden, men historien vakler.

Opfølgeren til populær spilgyser leverer den uhygge, etteren manglede, men glemmer, hvor skørt konceptet er.