Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Anders W. Berthelsen leverer en af sine bedste præstationer som falleret standupper i kåd komedie med øjeblikke af sandhed og konsekvens.

Ramsaltet portræt af den gudbenådede, men samspilsramte sanger Billie Holiday, hvis mest selvfornedrende sange næppe ville kunne spilles i dag.

Nia DaCosta kan ikke hamle op med Danny Boyles blændende arthouse-filmsprog, men horrorfans får solid zombieaction og rigeligt med grusomheder.

Magnus von Horns kompromisløse seriemorderfortælling er et højaktuelt politisk værk med sit fokus på kvinder i tiden før fri abort og en triumf for dansk film.

Oldboy-instruktøren overgår næsten sig selv, når vilde billeder, stort opsatte bravurscener og tjept skiftende suspense og kulsort komik smelter sammen i et samfundskritisk mordtogt.

Joachim Triers familiedrama viser, hvordan traumer går i arv, indtil filmen langsomt samler sig til instruktørens mest universelt omfavnende værk.

Brasilianske Walter Salles gør comeback med et gribende drama om, hvordan en familie rammes, da landets brutale militærdiktatur udøver sin magt.

Der er smæk for skillingen i den sjette Afdeling Q-filmatisering, som er bedre end bogen og har en skurk, der gør alle forbrydelserne værd at gennemgå.

Filmatisering af Stephen King-novelle om balancen mellem at gribe dagen og nyde hverdagen efterlader publikum med en bittersød, men også vidunderligt opløftende fornemmelse.

Jason Statham har kun tre forskellige ansigtsudtryk, men det er alt rigeligt i effektiv hævn-thriller fyldt med opfindsom vold og fjollede bier.

Ved at studere gerningsmændene i holocaust har Jonathan Glazer skabt et mesterværk af historiske dimensioner, som viser, hvad der sker, når vi giver slip på det menneskelige.

Sydney Sweeney forvandler sig fra hushjælp til feministisk hævner i horrorfilm, der er fotograferet som en komedie og frister en skæbne som døgnflue.

Underholdende og bevægende fransk-dansk film om Johan Otto von Spreckelsens opførelse af triumfbue i Paris svækkes af opdigtede scener fra privatlivet.

Med stærke skuespilpræstationer og ekspressive billeder genopliver Christoffer Boe det første rejsehold fra de brølende 1920’ere med en thriller, der holder spændingen hele vejen.

En smuk film om incest lyder paradoksalt, men kompromisløse Jeppe Rønde udforsker kærlighedens fænomen på sin egen grænsesprængende og terapeutiske facon.

At udforske de langsigtede konsekvenser af etnisk udrensning i en børnefilm er mildest talt ambitiøst, men Disneys underholdende toer når nogenlunde i mål med opgaven.