Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Fortidsudgaven af det brutale Panem-univers er fyldt med bitter skønhed, men filmen lægger ikke megen sjæl bag krybdyrøjnene på den unge hovedperson.

100-året for operasangeren og stilikonet Maria Callas markeres med legendarisk koncertoptagelse, der er blevet smukt restaureret og skal opleves i en biograf.

Rørende iransk drama om en børnehave, hvor det fanatiske præstestyre kontrollerer podernes leg og nysgerrige adfærd på umenneskelig vis.

At en film om den trøstesløse engelske arbejderklasse kan føles så opløftende, er et lille mirakel og skyldes ikke mindst debutantskuespilleren Lola Campbell.

Monstret og effekterne er imponerende, men det menneskelige er ikke noget at råbe hurra for.

Trods svagheder er forhistorien til Roald Dahls Charlie og chokoladefabrikken en velproduceret og visuelt overdådig oplevelse.

Værdig fortsættelse af en af 90’ernes mest banebrydende danske film, og Ole Bornedals sans for slående billeder og krybende uhygge er lige så overvældende som nogensinde.

Hayao Miyazakis spillefilmdebut om storsvindleren Lupin er en festlig kupfilm, der varsler mesterinstruktørens besnærende fortællestil og detaljerigdom.

Den langhårede collie stråler, når hun løbende trodser det sydtyrolske terræn, men tysk børnefilm lægger for meget på Lassies skuldre.

Matthew Vaughns gakkede action-komedie er lidt for afhængig af de spionklichéer, den selv gør tykt grin med.

Dakota Johnson kæmper heroisk med tåkrummende replikker, et planløst plot og den værste skurk i hele Marvels filmunivers, som sagesløse Tahar Rahim må lægge krop til.

Film om den tjekkiske 1700-talskomponist Myslivecek, der inspirerede Mozart, når desværre ikke Milos Formans Amadeus til nodestativerne.

Opfølger til plat komedie er sjovere og har mere på hjerte, men man føler sig alligevel ofte som ædru chauffør til spritstiv studenterkørsel.

Den gode familiehygge bliver udfordret af et hævngerrigt vinterspøgelse, men største attraktion er stadig de skarpe replikker og herligt forældede effekter.

Ordløs og sprudlende dyrefabel om tosomhed midt i storbyens ensomhed går flere spadestik dybere end de fleste tegnefilm.

Christian Petzold leverer et virkelig morsomt portræt af en forfatters selvcentrerede lilleverden og et knapt så overbevisende billede af den store katastrofe.