Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Tobias Lindholm har lavet årets vigtigste – og sandsynligvis bedste – danske film om de mentale følgevirkninger af Danmarks krigsdeltagelse i dette årtusinde.

Endelig en romantisk komedie, der rent faktisk er sjov, skriver vor anmelder, som tilmed kneb en enkelt tåre over Amy Schumer og Bill Hader.

Kan man både kysse og have mel i mund? I Hollywood ja, men amerikansk dj-drama med Zac Efron er nærmest en forbrydelse mod den elektroniske klubscene, som den angiveligt skulle skildre.

En skuespillerinde sætter sin karriere på spil, når hun bliver gravid. Vigtig og sanselig hybriddokumentar tackler moderskabets tabuer.

Filmen om gangsta-rappens fædre, N.W.A., tegner et subjektivt, men rørende og essentielt portræt, hvor ikke bare rapfans kan være med.

Selv om man flere gange sidder på kanten af stolen, formår Everest ikke at skabe indsigt i, hvorfor nogle mennesker risikerer liv og lemmer for at bestige verdens højeste bjerg.

Ny brite overtager førersædet i fjerde film om chaufføren Frank Martin, men man skal være umådeligt glad for hurtige biler og slåskampe for ikke at kede sig.

Karnevalistisk dokumentar giver et energisk portræt af de håbefulde melankolikere i Arcade Fire, der lystigt leger med den medieverden, de kritiserer.

Måske var etteren en tak sjovere, men Klovn Forever byder på timing, mikromimik og funny bones i verdensklasse. Og den stående 69’er bliver med garanti sidste skrig i de små danske hjem dette efterår.

Håndværket og præstationerne er forrygende i autentisk, fransk gangsterfilm, som godt kunne være strammet lidt op.

Islandsk debutfilm om venskabet mellem en midaldrende mand og en dreng byder på herlige scener, men også tavshed, der ikke altid er sigende.

Danskere har sammensat et soundtrack fra verdens største, elektroniske musikere og skabt en vellykket fortolkning af Fritz Langs stumfilmklassiker.

J.J. Abrams opfølger til sin succesrige Star Trek-film fra 2009 følger skabelonen nærmest til punkt og prikke – og det er der ingen grund til at klage over.

Årets Sundance-vinder ligner en irriterende selvfed indiefim med ”sjove” og ”skæve” karakterer, men alt vender og bliver nærmest magisk.

Marlon Brando taler frit fra graven om sine indre dæmoner i Stevan Rileys enestående portræt af filmhistoriens måske bedste skuespiller.

Det er rørende, komisk og tankevækkende, når Jacob Nossell forsøger at finde mening i sit liv som handicappet i Christian Sønderby Jepsens stærkt vellykkede Naturens uorden.