Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Svenske Anna Odells film om et skolejubilæum, som hun ikke blev inviteret til, er noget af det mest hårrejsende siden Vinterbergs Festen.

Clio Barnards debutspillefilm er et gribende eventyr forklædt som barsk socialrealisme, der rummer pludselige nedslag af skønhed. Hverken Ken Loach eller Oscar Wilde har levet forgæves.

Miyazakis måske sidste film er en højtsvævende og gådefuldt dragende hyldest til veteran-flyvemaskiner og den kunstneriske skabertrang.

Med action, højpolitisk konspiration og menneskelig tyngde er Captain America: The Winter Soldier en af de bedste superheltefilm nogensinde.

Jim Jarmusch er tilbage med verdens første krise-vampyrfilm om Vestens forfald og en af det seneste årtis mest bevægende kærlighedshistorier.

Subtilt drama skildrer den amerikanske arbejderklasses frustrationer under finanskrisen gennem en parade af gode skuespilpræstationer, hvor Christian Bale leverer karrierens højdepunkt.

Søren Balle bejler til titlen som landets mest lovende instruktør med en stor film om et lille kriseramt Danmark, hvor der tales formfuldendt nordjysk.

Edgar Reitz’ prequal til den mastodontiske Heimat-serie er en nærværende og medrivende hjemstavnsskildring af de onde gamle dage.

Lars Bukdahl dør af grin over den nye Anchorman-komedie og har skrevet en anmeldelse, der er lige så usammenhængende som filmen.

Tidobbelt Oscar-nomineret svindlerkomedie er en parade af tour de force-præstationer fra nogle af tidens bedste skuespillere.

Snehvide fægter med tyre i sprudlende stumfilmversion af Grimm-eventyret, hvor stedmoren er ren dominatrix og dværgene milevidt fra Disneys milde gnomer.

Historien om den fortabte eventyrer er en charmerende animationshyldest til film som Indiana Jones og Star Wars – og en hæsblæsende fortælling for de små.

De mindste begivenheder får en skæbnesvanger tyngde i spændende Sundance-vinder, som bygger på en historie, der er larger than film.

Det er fristende at erstatte ”nymfoman” med ”kunstner” og læse Nymphomaniac som Triers poetik. Men den er også legesyg, poetisk og vis. Og så har den Triers måske bedste scene nogensinde.

En fremmed flytter ind i gådefuld hollandsk film, der er mareridtsagtigt hypnotiserende og nøgternt surrealistisk.

Paulina García leverer en mesterlig præstation som den strikse, sexede og kiksede titelperson i chilensk film, der er stor kunst for små midler.