Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Ethan Hawke gør, hvad han kan over for Sinisters slappe genbrug af onde børn og okkulte overtoner. Men rigtigt skræmmende bliver det aldrig.

Keep The Lights On taber hurtigt flyvehøjde, og snart går det op tilskueren, at den farve- og tonemæssigt ikke har stor bredde at byde på. Thure Lindhardt er god, men man kunne ønske, at rollen var lidt mere fordrende for hans talent.

Instruktør Katrine Wiedemann og manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson tager modigt fat på maskulin seksualitet, men Viceværten er en mærkeligt konstrueret, hul historie om en dansk tabermand og hans Lolita-frelser.

Jonatan Spangs debutfilm har en vildt hysterisk historie, som desværre er drønkedeligt realiseret. Frank Hvam lyser op som jysk direktørtype.

Hverken uhyggelig eller underholdende gyserfilm fremstår som en dårlig Stephen King-pastiche.

Uhyggen udebliver, og de mest elementære filmiske færdigheder svigter i et af årets gyselige lavpunkter i biografen.

Det virker, som om Nikolaj Coster-Waldau og Jamie Foxx er blevet kidnappet og tvangstatoveret til at være med i denne film.

Gerard Butler rammer bunden i karrieren med en action-thriller, der er håbløst dårligt eksekveret.

Agatha Christie skal være woke for et ungt publikum i Kenneth Branaghs sentimentale og kedelige udgave af den belgiske mesterdetektiv Hercule Poirot.

Tredje film i After-serien er et makværk om to hæmningsløst egoistiske mennesker. Det er lige så ophidsende som at få kaffe og kage hos farmor.

Den nye Far til fire-film er børnefilmens svar på et Happy Meal, men i disse identitetspolitiske tider vil selv børnehaveklassebørn undre sig over hvidheden.

Robert Downey Jr. spiller nærmest en discount-version af piraten Jack Sparrow i børnefilm, der er så usjov, at det gør ondt helt ned i storetåen.

Hovedpersonen er en skabet køter i animeret børnefilm, der har en håbløst forstokket humor og gør Donald Trump til en hyggeonkel.

Næppe mange børn vil kunne følge med i et morads af en fransk animationsfilm, som selv vor anmelder har svært ved at hitte rede i.

Hollywoods seneste skud i tågen for at opdatere Robin Hood stjæler med arme og ben, men lige meget hjælper det.

Dukkefilm for voksne forsøger at være en skarp satire og chokerende fræk, men den er kun chokerende umorsom.