Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Amerikansk børnefilm ender som en letbenet E.T. i forsøget på at genskabe 80’er-magien. Resultatet er hverken lige så sjovt eller lige så rørende.

Vildere, større, højere, hurtigere. Der er dårligt tid til historien, endsige at trække vejret, men suset i maven er forrygende!

Anna Sofie Hartmann debuterer selvsikkert og selvsmagende med et bittert, men fascinerende portræt af Udkantslolland.

Kontroversiel dokumentar, der vises på DR2 i aften, giver vital indsigt i en verdensfjern organisation, som bruger næsten alle manipulatoriske midler for at holde sig i live.

Instruktør-makkerparret bag De urørlige er tilbage med en helt igennem forglemmelig og kalkuleret dramedy om kærligheden mellem en afrikansk flygtning og en fransk socialrådgiver.

Kevin Costner spiller fordrukken og sorgramt morfar i en film, der blander fad humor og store følelser i noget, der vistnok skulle have været et gribende familiedrama.

Kærligheden kan købes på Filippinerne i Frederikke Aspöck humoristiske drama, men filmen kan ikke snyde sig til et autentisk fiskermiljø i Udkantsdanmark.

Lyder det bekendt med Liam Neeson som hård banan i en actionfilm? Men Run All Night er faktisk bedre, end de fleste andre af sin slags.

Christina Rosendahls film bæres af solidariteten med outsideren, men for ofte tager klichéerne overhånd, og historien løfter sig ikke til spillefilmformatet.

Portrætfilm af rockflaben Kurt Cobain er intet mindre end den mest intime og velunderbyggede musikdokumentar ever.

Hver dramatisk drejning er mejslet i granit i islandsk fletværksfortælling, der vil for meget og leverer for lidt.

Der er lidt for få biler og lidt for mange skydevåben i syvende omgang bilræs. Til gengæld er afdøde Paul Walker stadig med!

Disneys musical-filmatisering med alverdens eventyrfigurer i rundforvirret forening har svært ved at slippe de skrå brædder.

Animationsfilm om integration i det ydre rum har et sympatisk budskab, men leverer det med en utåleligt belærende tone.

50-års-jubilæet for Martin Luther Kings berømte march markeres med en respektabel filmatisering, der er uhyre velspillet, men beholder fløjlshandskerne på.

Frode og de andre får hopper ubesværet fra fjernsyn til biograf. Der er ikke de store overraskelser, men til gengæld veloplagt og universel modellervokshumor.