Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Tysk drama fortæller historien om processen op til det retslige efterspil af Auschwitz i en velspillet og svimlende flot film.

Avantgardefilmens excesser forbliver tom staffage i en biopic uden sjæl eller interesse for modeskaberen.

Pixars nyeste skud på filmstammen bringer os ind i menneskehjernens følelseskabinet, en genial idé, der egentlig slet ikke har brug for en historie.

Den nyeste film om dræbermaskinen er åleglat action, hvor volden er flot eksekveret, men desværre kedeligt i længden.

Meget kunne være gået galt, men filmen om EM-triumfen i 1992 er både veloplagt underholdende og et agtværdigt bud på den første danske spillefilm om elitesport. 

Original idé om folk, der bytter krop og identitet, bliver spildt på halvdårlig action, afstumpet skuespil og et alt for hektisk plot.

Jake Gyllenhaal banker sig med møje og besvær ind i hjertekulen som selvdestruktiv bokser.

Børnene er onde, og husene er hjemsøgt i Sinister 2. En rendyrket gyser, der falder i samtlige kliché-fælder undervejs.

Auschwitz-traume genoplives i stilsikkert tysk drama med hang til Hitchcock.

Med far på førersædet kører plat amerikansk komedie derudaf. Trods bump på motorvejen er de mange humoristiske stop et godt kick for de tømmermandsramte og popcornslystne.

Ikke engang Morgan Freeman og Diane Keaton kan redde en langstrakt og distræt reklamefilm for Brooklyn.

Fransk film blander krads realisme med dans i en passioneret og noget skizofren fortælling om kærlighed og ære.

Selvom Irrational Man ikke kan holde trit med Woody Allens beslægtede mesterværker, så svøber instruktøren kyndigt den eksistentialistiske tragedie i sommerlig idyl.

En poetisk historie om en blind- og døvfødt fransk pige og hendes nonnelærer rammer med overbevisende skuespil i midten af hjertet.

Fortællingen om de fire unge, der pludselig bliver fantastiske, er originalt rollebesat. Men kampen mod superskurken virker som et kedeligt og pligtskyldigt optrin.

Opfølgeren til den overraskende succes om et amerikansk a cappella-kor er sjovere og bedre, men drukner desværre i en gumpetung og alt for forudsigelig fortælling.