Justice League

Superman døde i den udskældte Batman v. Superman, en film som ellers fint opbyggede en ny og rå version af Batman uden en omstændelig oprindelseshistorie.

Dog begik instruktøren Zack Snyder den store, men efterhånden klassiske superheltefejl at have en langtrukkken og CGI-vulgær sidste akt og anmelderne ristede ham uden nåde.

Justice League er Snyders tredje film, som foregår i DC Extended Universe, et filmunivers, hvor alle DC’s superhelte eksisterer på samme tid. Det lyder flot, men universet tæller indtil videre nogle af de slappeste superheltefortællinger såsom den blåøjede Wonder Woman og den fjogede Suicide Squad.

DC-universet har desperat haft brug for en saltvandsindsprøjtning, og det har det delvist fået nu, da Justice League trykker på nogle nye tangenter, som giver karaktererne et friskt pust.

Desværre gør filmen det ikke uden samtidig at hive i nogle af de slidte strenge, som i mange år har fået de fleste superheltefilm til at ligge på et middelniveau.

Men vigtigst af alt: Heltene fungerer. Ben Affleck kører elegant stilen videre som den voldeligste, men også mest menneskelige version af Batman, vi har set på film. Bruce Wayne er nemlig langt fra perfekt i dette univers.

Han var snæversynet og dumdristig i konfrontationen med Superman og bebrejder sig selv for hans skæbne.

Den aldrende selvtægtsmand tager ansvaret på sine skuldre og forsøger sammen med en passende mere intelligent og moden Wonder Woman (Gal Gadot) at samle et tæskehold, som kan stoppe skurken Steppenwolf (Ciarán Hinds).

Han kommer fra rummet med en kæmpe hær af dæmoniske alien-insekter og har tænkt sig at gøre noget så originalt som at overtage Jorden. Måden, han vil gøre det på, er ved at samle tre kraftfulde terninger, som på bedste Ringenes Herre-maner er tildelt havfolket i Atlantis, amazonerne fra Wonder Womans fødeø og menneskene.

Men både rumvæsnerne og deres leder er lavet med hundrede procent computeranimation, og det får dem til at blegne gevaldigt i forhold til heltene, der hver især portrætteres fremragende med velvalgte stjerneskuespillere og detaljerige kostumer.

Især den lynhurtige The Flash (Ezra Miller) og kongen af Atlantis, Aquaman (Jason Momoa) skinner igennem i nogle friske nyfortolkninger af de ellers mere end halvfjerds år gamle karakterer. Faktisk er de to det vigtigste krydderi i filmen, fordi de ofte fungerer som et tiltrængt komisk afbræk til det ellers meget selvhøjtidelige og dunkle univers.

The Flash er et introvert ungt geni, som med det samme siger ja til at hoppe på Bruce Waynes tæskehold, dog mest for at få nogle venner og lære at forstå sociale konstellationer som brunch og brofists.

Aquaman har droppet sit ydmyge udseende fra tegneserierne og ligner her en whiskey-drikkende rockstjerne, som wrestler i sin fritid.

Specielt scenen, hvor den hårde gut pludselig taler frit fra leveren om alle sine ømme følelser, fordi han ved et uheld sætter sig på Wonder Womans lasso of truth, er et dejligt sjovt indslag i filmens klimaks.

Man kan ikke lade være med at tænke, at det for filmen har været godt at få Joss Whedon, manden bag den muntre The Avengers, til at skrive manuskriptet.

Justice League er slet ikke lige så fjollet som Marvels superheltefilm, men byder til tider på en mere velfungerende balance mellem de dødsalvorlige og de morsomme indslag. I modsætning til den gakkede Thor: Ragnarok, der nærmest var én lang opremsning af punchlines og skøre indslag, har vittighederne rent faktisk pondus i Snyders univers, fordi kontrasten til den mørke og højtidelige stemning er så markant.

Hertil er der drysset tiltrængt jordnære scener ind i superløjerne. Scenerne kæler mere for karakterernes interne forhold end alien-truslens højrøstede bulderbrag. Som da Batman beroliger en panikslagen The Flash i deres første kamp med ordene:

”Start med at redde ét menneske – så giver resten sig selv!”

Den sitrende kemi blandt de medvirkende på verdens ældste superheltehold bringer filmen sikkert i land, også i den lige rigeligt samlebåndsgenererede sidste akt.

Hvis kemien fortsætter, og Snyder vælger den rigtige skurk, kan han måske nå toppen af superheltegenren med Justice League: Part 2, hvor han igen skal sidde bag roret.