Biografanmeldelse
07. juni 2018
Jurassic World: Fallen Kingdom
Heltene i Jurassic World: Fallen Kingdom er endnu engang fanget med dinosaurer til alle sider, når de prøver at redde de forhistoriske dyr fra et vulkanudbrud. Foto | Giles Keyte

Jurassic World: Fallen Kingdom

Dinosaurerne er stadig sultne i legesyg dino-thriller, som er seriens første rigtigt gode film siden Spielbergs klassiker.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Man skulle ikke tro det.

Men den fjerde film i rækken af halvgode og heldårlige fortsættelser til Steven Spielbergs bidske dino-thriller er ikke bare forrygende god underholdning – den fører faktisk serien videre.

Jurassic World brugte meget snedigt publikums nostalgi for originalen som både et salgstrick og afsæt for handlingen. En forlystelsespark med genopstandne dinosaurer. Hvad kunne dog gå galt?

Alt, selvfølgelig.

Ligesom samme års Star Wars: The Force Awakens var historien i store træk den samme som i oprindelige film. Og dermed er denne opfølger i en interessant situation, fordi de to første fortsættelser, der begge handlede om at vende tilbage til øen efter katastrofen, var dino-bæ af varierende konsistens.

Spielberg instruerede selv den livløse The Lost World, adventure-instruktøren Joe Johnston stod for den tandløse treer, og ingen af dem gjorde det spændende at se mennesker blive jaget af dinosaurer.

Men i Jurassic World: Fallen Kingdom bjærger J.A. Bayona de bedste idéer fra forgængerne og føles som seriens første oprigtigt gode film i 25 år.

Øen Isla Nublar trues af et voldsomt vulkanudbrud, der vil udslette hele dinosaurbestanden. Den tidligere parkleder Dr. Claire Dearing kæmper af et naivt hjerte for at redde fortidsøglerne og tager taknemmeligt imod hjælp fra en privat velgører.

De kan redde nogle eksemplarer ud, får hun at vide. Nok til at føre arterne videre.

Der er ikke sket meget for kønspolitikken siden Jurassic World, der ellers fik feminister på nakken, fordi Bryce Dallas Howards Claire beholdt sine høje hæle på – selv når hun løb fra kødædende dinoerne gennem junglen.

Da vi første gang får et glimt af hende, er det selvsamme høje hæle, der fylder lærredet. Og da vi første gang ser Chris Pratts macho-mand Owen Grady, bygger han en træhytte i skoven med de bare næver.

Det er et udmærket praj om arbejdsfordelingen, når først planerne begynder at gå i vasken på Isla Nublar. Stol aldrig på en pludselig håndsrækning fra en mangemillionær.

Efter en lidt sløv start får man omtrent som bestilt, når man løser billet til en dinosaurfilm. Hverken Pratt eller Howard ligefrem brillerer i hovedrollerne, men Bayonas action er lige så hektisk og forpustet som i hans tsunami-film The Impossible, og så krydrer han blockbuster-spændingen med seriens vante blanding af gys og kæk humor.

”Hvis jeg ikke kommer tilbage,” formaner Chris Pratt sin ekskæreste Claire inden en farefuld mission, ”så husk på: Det er dig, der fik mig til at komme!”

De skælmske dinosaurer har det med at gemme sig lige bag karaktererne, oplyst af et pludseligt lysglimt og væk igen, inden deres bytte når at vende sig om.

J.A. Bayona er mere legesyg i instruktørstolen end Colin Trevorrow, der stod bag den forrige film. Instruktøren krydrer den lidt maskinskårne redningsaktion – Trevorrow er stadig med som manusforfatter – med svimlende, ekvilibristiske optagelser. Særligt en langstrakt, uafbrudt optagelse i et synkende køretøj er klaustrofobi på Gravity­-niveau.

Selv i sine værste film leverer Steven Spielberg altid en eller to scener, der sætter sig fast på nethinden.

J.A. Bayona gør ham kunsten efter og malker også vulkanudbruddet på øen til at skabe storladne dommedagsbilleder. Det er stærkt og sørgmodigt, da en ædel langhals, den sløve planteæder, der fik Sam Neill til at tabe masken i den første film, bliver opslugt af vulkanaske.

Med John Williams’ udødelige kendingsmelodi i baggrunden er ikke et øje tørt!

Sådan får filmen alligevel skovlen under publikum. Også når man sidder med fornuftigt krydsede arme og undrer sig over, hvorfor de vil redde dinosaurerne, som har det med at bide hænderne, der fodrer dem.

Men der ville ikke være meget katastrofefilm over det, hvis alle opførte sig fornuftigt. Længe leve dumheden!

Titel:
Jurassic World: Fallen Kingdom

Land:
USA, Spanien

År:
2018

Instruktør:
J.A. Bayona

Manuskript:
Colin Trevorrow, Derek Connelly

Medvirkende:
Bryce Dallas Howard, Chris Pratt, Ted Levine, Jeff Goldblum

Spilletid:
128 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 11 år

Premiere:
7. juni

Relevante artikler

Biografanmeldelse
11. juni 2015
Jurassic World

Jurassic World

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
01. dec. 2025
No Other Choice

No Other Choice

Biografanmeldelse
11. nov. 2025
Jay Kelly

Jay Kelly

Biografanmeldelse
19. okt. 2025
Frankenstein

Frankenstein

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten