Jim & Andy: The Great Beyond

Andy Kaufman flyttede egenhændigt amerikansk underholdning ud på et absurd overdrev, da han i 1970’erne og 80’ene blotlagde et enormt komisk potentiale i gakket meningsløshed.

Kaufman wrestlede med kvinder, opfandt sin egen form for obskur karaoke og forklædte sig som den brovtende, Elvis-besatte showman Tony Clifton i én svimlende og identitetsnedbrydende forestilling.

Da Milos Forman (Gøgereden, Amadeus) skulle lave en film om Andy Kaufman, pegede han på 90’ernes største komiker og bad Jim Carrey gestalte det gale geni.

Carrey takkede ja og gjorde fra dag ét optagelserne til Man on the Moon til en svimlende og identitetsnedbrydende forestilling i bedste Kaufman-ånd.

Netflix-dokumentaren Jim & Andy: The Great Beyond fortæller om processen bag Forman og Carreys film, og den giver et ganske unikt indblik i skræmmende og fængslende method acting.

Jim Carrey besluttede sig simpelthen for at transmogriffe sig om til Andy Kaufman. Foran og bag kameraet. Optagelserne af Carreys sælsomme forvandling har ligget hengemt i næsten tyve år, da man frygtede, at de var for vanvittige til den brede befolkning.

Til at starte med irriterer Carrey i rollen som Kaufman instruktøren og skuespilkollegaerne grænseløst. Milos Forman beklager på autoritativ, østeuropæisk engelsk, at han ikke kan komme i kontakt med Jim Carrey på settet. Han vil gerne tale alvorsord med den åndsfraværende hovedrolleindehaver.

I baggrunden ryster Paul Giamatti og Danny DeVito overbærende på hovedet, når Carrey nægter at lystre navnet Jim.

Men langsomt sker noget enormt fascinerende i dokumentaren. Filmsettet begynder simpelthen at acceptere, at Jim Carrey for en stund vitterligt er Andy Kaufman, hvilket får ham til at levere forrygende præstationer, hver gang Forman råber ”action!”

Kaufman døde i 1985 af lungecancer, og hans efterladte familie besøger Hollywood for at overvære indspilningerne af Man on the Moon. Ovre ved skuespillernes trailere omfavner de Jim, som var han den genopståede Andy.

I en anden scene – denne gang hos sminkøren – ypper Jim som Andy kiv med Gerry Becker, der i Man on the Moon spiller Andys far, Stanley. Diskussionen udvikler sig til en frapperende samtale om fædre og knuste drømme, og pludselig græder sminkøren.

Det hele er fiktion – alligevel er det rørende.

Andy Kaufman var dog ikke kun følsom. Han havde også en skæg skiderik i sig, og den side finder Jim Carrey frem, når han driller wrestleren Jerry Lawler, der spiller sig selv i Man on the Moon.

Man ville uden tvivl have fået glimrende optagelser af Kaufmans kampe mod Lawler, hvis Carrey og Lawler havde nøjedes med at spille ærkefjender. Men den slags spil fra galleriet var ikke nok for Jim Carrey i 1999, så forklædt som Andy sætter han et had i Lawler ved konstant at skryde som et dyr og slå ud efter den kolossale bryder.

Arkivoptagelserne kommenteres i dokumentaren af nutids-Jim Carrey, der med tilbagestrøget hår og et stort, grånende fuldskæg diverterer med fabuløse fortællinger om Jesus, universitet og eksistentialisme.

Jim Carrey har haft nogle tumultariske år, siden ekskæresten Cathriona White døde af en overdosis i 2015. Han har søgt mening i poesi og malerkunst, og han har betvivlet en reporters eksistens i et udsyret interview med modemagasinet E!

I Jim & Andy: The Great Beyond optræder den nu 55-årige Jim Carrey som en uhyggeligt afklaret enegænger, da han sjusser sig frem til, at universet nok ikke består af andet end ham selv og en tekop. Og når han nu så overbevisende kunne forvandle sig til Andy Kaufman, hvad ville der mon så ske, hvis han besluttede sig for at blive frelseren Jesus?

Hvis Jim Carrey har fundet mening i tilværelsen efter en vanskelig periode, skal han bare fortsætte sit trip. Men som gammel fan af absurd komik leder man febrilsk efter en ræv bag øret.

Er Jim Carrey anno 2017 ved at lave en ”Andy Kaufman” på os alle sammen?