Jerry Springer: Fights, Camera, Action

Tv-showet, som den tidligere borgmester i Cincinnati Jerry Springer var vært for i næsten 30 år mellem 1991 og 2018, handlede for en stor dels vedkommende om fordrejning. 

Udtrykket ”dokumentarserie” er da også i tilfældet Jerry Springer: Fights, Camera, Action på Netflix en lille stramning.

Der er kun to afsnit. Til gengæld er de virkelig gode og interessante. 

Når man i dag ser klip fra The Jerry Springer Show – som Peter Gabriel i 2002 lavede satiresangen The Barry Williams Show om – virker det nærmest banalt.

Gæsterne fyrer stole igennem luften, slår tænder ud på hinanden og river skalpen ud af hinandens hovedbund. De flasher kæmpebryster eller tager deres penis frem. Eller også står de og snaver med en pony – eller heiler. I den bedste sendetid. 

Som den Chicago-baserede tv- og mediekritiker Robert Feder siger et sted i den nye miniserie, er en af årsagerne, at verden siden er blevet endnu mere kugleskør, end den allerede var i forvejen. 

I dag er retssager mellem ægtefæller i Johnny Depp og Amber Heard-klassen hverdagskost. Den slags skyller vi dagligt ned med en cocktail af lige dele #MeToo-sager og Keeping Up With the Kardashians. 

Dokumentaren, som stilmæssigt er komplet modsat sit platte og udskældte emne, går grundigt og ordentligt til værks. Igennem interviews med ikke mindst Tobias Yoshimura, Annette Grundy og Melinda Chait Mele – som alle tre var tilrettelæggere på hver deres forskellige Jerry Springer-afsnit – hører vi om gæsterne, historierne og metoderne i kulissen. 

Vi møder også den skrupelløse Richard Dominick, der var executive producer på det ypperste eksempel på, hvad der i dag kaldes trash tv. Hans nærmest psykopatiske udsagn er legendariske. Som da han på en optagelse fra 1990’erne siger, at hvis man bare kunne myrde mennesker rigtigt på tv, ville han med glæde selv begå et drab midt i studiet. 

Vi hører om, hvordan man konkurrerer på seertal. Vi ser, hvordan Oprah Winfrey sviner Jerry Springer til – indtil han pludselig overhaler hende. Vi ser, hvordan Jerry Springer ender i en trekant i en seng på et hotelværelse med to gæster. Klip til, at han under en introduktion i showet siger, at vi alle nok har sider, vi nok helst ville have holdt for os selv. 

Dramatikken er godt etableret. Igennem indsigt i det meget interessante tv-format – hvis man tager arbejdet med at finde de værst tænkelige vinkler seriøst – får vi indtryk af den virkelighed, showet var lavet i. 

Da det er etableret, kommer jordskælvet. Drabet, som overgorillaen Dominick efterspurgte i et gammelt klip, kommer nemlig. En ting er, at folk i showet prygler hinanden, springer ud som både dette og hint, indrømmer skandaløse sidespring eller samlejer med deres egne søskende eller forældre. 

Noget helt andet er, når det ender med døden. 

En tysk immigrant myrder sin ekskone Nancy Campbell-Panitz. Han slår hende ned hjemme og tramper hende i smadder, så redderne siger, at de aldrig har set noget så brutalt. Det sker samme dag, som ekskonen, den nye kone og den sidenhen livstidsdømte morder alle tre havde optrådt i The Jerry Springer Show. 

Og den myrdedes søn Jeffrey Campbells fortælling om den ultimative pris, som den underholdende, trashy historie kan have, er forstemmende. 

Jerry Springer døde i 2023 af kræft i bugspytkirtlen, men han medvirker i serien som en slags sladder-spøgelse fra fortidens medievirkelighed. Alle beskriver ham som sød, venlig og ordentlig, og det var åbenbart, hvad der – foruden sprut og rå manipulation – skulle til, for at folk ville indrømme, at de gik i seng med deres egen bedstemor. 

Holdet bag Springers show fraskriver sig iskoldt ethvert ansvar for, at Jeffrey Campbell mistede sin mor og fik midten af sit liv ødelagt. Men nu kan du jo gøre, som Jerry Springer opfordrede sine seere til: 

Se serien om verdens værste tv-show med dine egne øjne – og døm så selv!