Ida tager ansvar

Siden Skam stjal alles hjerte i 2015, har det norske serielandskab været fyldt med små perler. Hjemmebane, Hjem til jul og Benzin i blodet er blot nogle af de serier, som har charmeret publikum. 

Viaplay-dramaet Ida tager ansvar er det nye bud på et norsk seriehit. 

Unge Ida flytter fra den lille, trygge by Lier og ind til Oslo for at studere psykologi. Hun lider selv af en voldsom angst, der får hende til at se farer overalt. 

I Oslo møder hun enspænderen Aksel. Han er socialt akavet, og langsomt begynder Ida at opdage flere og flere foruroligende træk ved ham. Kan han en dag finde på at begå et masseskyderi? 

Serien byder på interessante temaer. 

Kan man stole på sine fornemmelser? Eller er ens egne tanker den værste fjende? 

Ida er i et konstant alarmberedskab. På stationen forestiller hun sig, at en mand, hun går forbi, vil begynde at følge efter hende. Og når hun sidder til undervisning på universitetet, tror hun, at der pludselig sker et skoleskyderi. 

Hun kender statistikker og detaljer om kvinder, der forsvinder på løbeturen eller på vej hjem fra en fest. For at blive fundet død et par dage senere. 

Om natten ser hun videoer om skoleskyderier og deres gerningsmænd. Og som seere kommer vi selv i tvivl om, hvorvidt Idas tanker stikker fuldstændigt af, eller om hun rent faktisk har fat i noget. 

Elli Müller Osborne leverer en fængslende præstation i rollen som Ida, der med let hævede skuldre og store øjne virker konstant anspændt. Og i samspillet med Arthur Hakalahti som Aksel fornemmer man den ubehageligt intense stemning. 

Så meget desto mere ærgerligt er urimelighederne i historien. Når det nu netop handler om en psykologistuderende, er det paradoksalt, at psykologien indimellem svigter. 

Ida begynder at date den unge Jonas (Mohammed Aden Ali), som hun arbejder sammen med. Men på grund af sine konstante bekymringer er hun meget fraværende i forholdet og siger næsten ingenting. Det bliver sværere og sværere at forstå, hvad han ser i hende.

Samtidig følger vi i et afsnit en politibetjent, som ikke kan huske ansigter, men ikke har den store relevans i forhold til hovedfortællingen. 

Men den største gåde er, hvorfor Ida med sin voldsomme angst placerer sig i flere farlige situationer. Hun er bange for, hvad Aksel er i stand til, men trods dette vælger hun alligevel helt alene at opsøge ham på en afsides skydebane, mens de er uvenner. 

Ida tager ansvar har et potentiale, men første sæson rammer ikke plet.