The Ice Road

Tre tonstunge lastbiler skal død og pine transportere en livsvigtig last gennem Canadas frostkolde bjerglandskab. Og fordi de er i tidsnød, skal lastbilerne tilbagelægge den kortest mulige, men risikable tur, der går hen over en tilfrosset og kæmpestor sø. 

Det er grundidéen i action- og katastrofefilmen The Ice Road. 

Filmen nøjes ikke kun med store trucks og masser af fart på almindelig asfalt, men udspiller sig i store dele på usikker is, der når som helst kan krakelere under lastbilernes tyngende vægt. Og undervejs bliver der både brug for glatbaneevner og seriøse vinterdæk. 

Liam Neeson er lastbilchaufføren Mike McCann, der sammen med sin ptsd-ramte og socialt udfordrede bror Gurty (Marcus Thomas) hopper fra småjob til småjob. 

Da en diamantmine i det vinterdækkede Canada kollapser, er de indespærrede minearbejderes eneste redning et 30 tons tungt brøndhoved, der kan stoppe ulykken. 

Problemet er blot, at brøndhovedet skal transporteres til minen, inden minearbejderne løber tør for ilt. Den eneste realistiske mulighed er at spænde brøndhovederne bag en lastbil og køre ad den farefulde isvej gennem vinterlandskabet. 

Den opgave melder Mike og Gurty sig straks til. 

Sammen med transportekspeditionens leder Jim Goldenrod (Laurence Fishburne), den unge Tantoo (Amber Midthunder) og mineselskabets egen forsikringsmand, stævner de to brødre ud i tre lastbiler. Hvis der går noget galt undervejs, er der chance for, at mindst én af dem når frem. 

Turen er farefuld nok i sig selv, men hurtigt viser det sig, at holdet støder på mange flere forhindringer end forventet. 

The Ice Road er således en umage blanding af den franske klassiker Frygtens pris fra 1953 og 1990’er-actionhit som Speed og Armageddon. 

Det er højoktan spænding med fokus på lavpraktisk lastbilteknik og med sympati for arbejderhelten. 

Filmens instruktør og manuskriptforfatter, Jonathan Hensleigh, står da også bag manuskriptet til netop Armageddon samt Die Hard: Mega Hard og Jumanji fra 2017. 

At han er en garvet spændingssmed, fornægter sig ikke i The Ice Road. Til gengæld er der meget andet, der halter. Især skuespillet, replikkerne og troværdigheden. 

Liam Neeson, der efterhånden har en del actionbrag på cv’et, enten brummer eller brøler alle sine replikker i rollen som lastbilchaufføren Mike. Marcus Thomas som hans lillebror Gurty er helt og aldeles utroværdig som en arret sjæl med ptsd. Der er ingen psykologisk stringens i hans spil. 

Replikkerne er omtrent lige så tunge som lastbilerne og overforklarende i en grad, som ikke efterlader megen plads til eftertanke. ”Jeg kender minearbejderne. Det her er personligt for mig,” skærer Laurence Fishburne sin motivation ud i pap. 

Endelig er plottet mest af alt en undskyldning for at køre livsfarligt ræs med tre lastbiler på is. Det giver nogle flotte og potente scener, hvor Canadas isvinter folder sig ud, men psykologisk set er det lidt fladt. 

Som filmen skrider frem, møder Neeson og co. efterhånden så komisk mange vanvittige forhindringer, at det bliver svært at tage dramaet seriøst. I filmen er isen en konstant fare, fordi den når som helst kan give efter. Men hurtigt viser det sig, at ikke alle har interesse i, at lastbilerne når deres mål. 

Alligevel har The Ice Road en elementær underholdningsværdi. 

En dygtigere og mere fintfølende instruktør kunne få mere ud af spændingsscenerne på den upålidelige is. Men tilgiver man replikkerne og de dramaturgiske ujævnheder, er Jonathan Hensleighs film jævnt spændende og medrivende. Og det er tydeligvis filmens primære mission.