Hjemme i verden

Portrætfilmen om Kirsten Thorup hedder Hjemme i verden.

Idéen om et hjem og en hjemstavn er da også et centralt motiv i Kirsten Thorups forfatterskab, og det bliver en slags rød tråd i Torben Skjødt Jensens portrætfilm om den produktive danske forfatter.

Helt konkret vender Thorup hjem til sin gamle barndomsby, Gelsted på Fyn, og viser rundt. Og i mere abstrakt forstand reflekterer Thorup over, hvor hun føler sig hjemme i livet, og hvordan sproget kan virke fremmed for hende.

Thorup har skrevet både tv-dramatik og digte, men kendes især nok for sine mange romaner.

I filmens start panorerer kameraet hen over en bogreol, hvor Thorups hovedværker står på rad og række. Først lægger man mærke til titler som Himmel og helvede og Bonsai og Ingenmandsland, men så titter engelske, tyske, franske og asiatiske oversættelser også op og vidner om Thorups internationale udbredelse.

Fra starten af forfatterskabet har Kirsten Thorup trukket på hovedstolen og skrevet bøger med afsæt i sit eget liv.

Lille Jonna fra 1977 er for eksempel en roman om en piges opvækst i en lille fynsk landsby. Her skriver Thorup i form af Jonna, at ”jeg hører ikke hjemme nogen steder, jeg er uden for verden” som en slags antitese til titlen på Skjødt Jensens film.

Bedst fungerer Hjemme i verden som en personlig og biografisk indgang til forfatterskabet.

Størstedelen af filmen består af interviews med Thorup, der fortæller om sin barndom, litteraturens rolle og kreative overvejelser.

Imens følger vi forfatterens tur til barndomsbyen, det psykiatriske hospital Sct. Hans i Roskilde, hvor hun har arbejdet, på Vesterbro, hvor flere af hendes bøger foregår, og til Bogforum i forbindelse med udgivelsen af hendes seneste roman Erindring om kærligheden.

Kirsten Thorup er en spændende og velformuleret fortæller. Hun beretter åbenhjertigt og nøgternt, selv om filmen går tæt på hendes eget liv og forfatterskab. Det er ganske enkelt spændende at høre hendes tanker om sprogets rolle og om arbejdsprocessen med at skrive en roman.

Filmen tegner i forfatteren et samtidsbillede fra 1950’erne og frem til i dag, ikke mindst hvordan kvinderollen har gennemgået store forandringer. I Thorups barndom i Gelsted var det således utænkeligt, at en ung kvinde kunne blive forfatter.

Desværre ligner Hjemme i verden en tv-dokumentar med mange år på bagen. Det undrer, at filmen ikke gør mere ud af det visuelle, når den nu får distribution i udvalgte biografer.

Flere gange citeres tekststykker fra forfatterens digte og romaner, som skuespilleren Sofie Gråbøl lægger stemme til. Oplæsningen bliver visuelt akkompagneret af anonyme dækbilleder, der langsomt glider ind og ud af hinanden.

Det skaber rum for Gråbøls oplæsning, men i en tid, hvor dokumentargenren har gjort store landvindinger, er det ikke imponerende.

Instruktøren Torben Skjødt Jensen er en erfaren dokumentarist med film om Dreyer og Asta Nielsen, mens producenten er instruktør og Ekko-blogger Linda Wendel, der har lavet eksperimenter som One Shot – optaget i én lang, ubrudt kamerabevægelse.

Ærgerligt, at de to bevidste filmfolk er gået så konventionelt og visuelt kedeligt til opgaven.

I omtalen af filmen skriver selskabet, at portrættet både kan ses af Thorups trofaste fans og af nytilkomne. I starten af filmen fortæller forfatteren selv, at hendes læsere hovedsagligt er kvinder over 45 år, og det er nok også primært kendere af Thorups forfatterskab, der vil finde filmen interessant.