Biografanmeldelse
31. aug. 2017
The Hitman’s Bodyguard
Mod sin vilje hyres Ryan Reynolds til at beskytte en eks-lejermorder (Samuel L. Jackson) på en rejse gennem Europa, der både fører dem til Manchester, Coventry, Amsterdam og Haag. Foto | Jack English

The Hitman’s Bodyguard

Kemien mellem Ryan Reynolds og Samuel L. Jackson slår aldrig rigtigt gnister i den halvslatne actionkomedie The Hitman’s Bodyguard.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

I USA er The Hitman’s Bodyguard blevet markedsført med en plakat, der efterligner plakaten fra 90’er-klassikeren The Bodyguard.

På den oprindelige plakat holder livvagten Kevin Costner ømt Whitney Houston i sine arme, mens det på parodien er Ryan Reynolds, der heroisk redder Samuel L. Jackson.

Det er den mest veloplagte idé, som holdet bag The Hitman’s Bodyguard har fået. Selve filmen er der ikke mange originale tanker i.

Det virker faktisk mest, som om man bare har stillet sig tilfreds med et par gedigne stjernenavne – Reynolds, Jackson og Gary Oldman – og set stort på karaktererne og handlingen.

Udgangspunktet er devisen om modsætninger, der mødes.

Michael (Ryan Reynolds) er en tidligere succesfuld livvagt, men efter en fadæse må han tage til takke med småopgaver som bodyguard. Lige indtil han hyres af sin ekskæreste, Interpol-agenten Roussel (Elodie Young), til at eskortere top-lejemorderen Darius Kincaid (Samuel L. Jackson) fra England til krigsforbryderdomstolen i Haag. Kincaid er nemlig kronvidne i sagen mod den hviderussiske præsident Dukhovich (Gary Oldman), der er tiltalt for krigsforbrydelser.

Plottet er en tynd undskyldning for at lade Reynolds og Jackson rejse gennem Europa, mens de kækt mundhugges og tømmer maskinpistoler undervejs.

Michael og Darius Kincaid er nemlig modsætninger.

Michael har viet sit liv til at beskytte andre mennesker og undgår helst at vække opsigt, mens Kincaid er en bulderbasse af en dræbermaskine med galgenhumor og ingen tålmodighed.

Ryan Reynolds og Samuel L. Jackson er sådan set begge hæderlige, men de kammer også ofte over og bliver karikaturer på sig selv. Reynolds er den charmerende, men også noget enfoldige flotte fyr-type, mens Jackson har fået lov til at give den fuld skrue.

Han runder hver sætning af med signaturen ”… motherfucker!” og overspiller gerne. Er man fan af Samuel L. Jacksons intense øjne og maniske blik, er der masser at kigge på undervejs.

Med en spilletid tæt på to timer er The Hitman’s Bodyguard alt for lang. Filmen har en forstyrrende uvane med at klippe tilbage i tiden og indskyde små baggrundshistorier. Vi skal se, hvordan både Michael og Kincaid mødte deres (eks-)kærester.

Det er klodset, plat og overflødigt.

Amsterdam lægger gader og kanaler til en hæsblæsende biljagt, der er så spektakulært udført, at enhver snak om troværdighed er overflødig. Man tvivler på, om de har fået ryddet op i Amsterdams gader, efter Ryan Reynolds, Samuel L. Jackson og resten af filmens stunthold har været på besøg i den hollandske hovedstad.

Det bliver aldrig tydeligt, om The Hitman’s Bodyguard er skåret som en parodi over The Bodyguard, eller om det bare er et smart markedsføringstrick.

Ud over den åbenlyse reference på plakaten er det mest det særlige forhold mellem livvagt og klient, actionkomedien har tilfælles med kultklassikeren fra 1992. Og så to finaler, der begge finder sted et opsigtsvækkende sted – The Bodyguard ved Oscar-uddelingen og The Hitman’s Bodyguard i krigsforbryderdomstolens retssal.

The Hitman’s Bodyguard er en halvslatten actionkomedie, og pingpongen mellem Ryan Reynolds og Samuel L. Jackson slår kun gnister enkelte gange – blandt andet i en bilscene, hvor de to stjerner giver den som skønsangere.

Selvfølgelig kommer de to modsætninger til at holde af hinanden til sidst. Det er straks sværere at holde af The Hitman’s Bodyguard.

Titel:
The Hitman’s Bodyguard

Land:
USA

År:
2017

Instruktør:
Patrick Hughes

Manuskript:
Tom O’Connor

Medvirkende:
Ryan Reynolds, Samuel L. Jackson, Gary Oldman, Elodie Yung

Spilletid:
118 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 15 år

Premiere:
31. august

Fra samme skribent

Boganmeldelse
07. aug. 2025
At åbne rum

At åbne rum

Serieanmeldelse
29. okt. 2021
Overleverne

Overleverne

Biografanmeldelse
28. juli 2021
The Ice Road

The Ice Road

Serieanmeldelse
30. juni 2021
Efterskolen

Efterskolen

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten