Historien om Saga Studio – John Olsen-tiden

Da producenten, biografdirektøren, udlejeren og manuskriptforfatteren John Olsen endelig i en ret høj alder fandt melodien, gjorde han Saga Studio til varemærket for dansk filmfolkelighed i reneste aftapning.

Det sene gennembrud i 1950’erne faldt sammen med, at han efter en halv snes års søgen endelig opdyrkede en instruktør, der magtede at give hans solbeskinnede form for danskhed en indre glød og stilistisk helstøbthed: Annelise Reenberg, der startede hos ham som landets første kvindelige filmfotograf.

Resultatet er op igennem 1950’erne en række værker, der fremtræder som mere velskabte og varme eksempler på den danske folkekomedie, end noget andet produktionsselskab kunne præstere, iberegnet Erik Ballings Nordisk Film.

Saga-titler som Fra den gamle købmandsgård, Den gamle mølle på Mols, Hendes store aften, Tre piger fra Jylland og det ultimative Ghita Nørby og Dirch Passer-samarbejde, Baronessen fra benzintanken, er evergreens signeret Reenberg og Olsen, når de var bedst.

Og Saga Studio stod også for den mest stilrene danske noir nogensinde, John og Irene, samt en absolut agtværdig film om modstandskampen: Der kom en dag.

John Olsen (1888-1959) og Saga Studio har kort sagt længe fortjent en særlig filmhistorisk undersøgelse. Den kommer så her i form af første bind på over 600 sider om en mand og et produktionsselskab, der i Olsens næsten tyveårige regeringstid faktisk er enestående i dansk spillefilms historie ved at være et gennemført onemanshow.

Den høje, karismatiske mand, der på billeder ligner en king size-udgave af dansk films hyggemaskot, Henry Nielsen, dækkede sig ind på alle fronter. Hvad han risikerede at tabe på de usikre gynger – selve filmproduktionen – vandt han ind på de mere indbringende karruseller: kæmpebiografen Saga og ikke mindst filmudlejningen.

Ganske vist var det ved lov forbudt for en producent også at være filmudlejer, men med familien som stråmænd kiggede myndighederne bare den anden vej.

John Olsens film dyrkede idyllen og de traditionelle familieværdier, men han var selv langt fra det store dydsmønster.

Hans medarbejdere på Saga kom til at holde meget af ham, derom er der næppe nogen tvivl. Men Olsen kunne i yngre udgave vise sig både magtbegærlig og stridbar, som da han, efter at have været med til at grundlægge ASA Film Studio, lagde sig ud med sin (noget blakkede) kompagnon Henning Karmark og resultatløst førte retssag mod ham.

Eller da han i besættelsestidens første år viste ulige større opportunisme end heltemod over for de tyske magthavere. Og hvad familie angår, så levede denne far til tre, uden at være skilt, i mange år sammen med sin ”veninde” (som bogen kalder hende) med det Wagner’ske navn Brynhilde!

Den velresearchede og smukt producerede bog kortlægger minutiøst John Olsens udvikling fra filmhandelsmand til en medskabende producent, der især i 50’erne tegnede de første grundrids til manuskriptet, ofte i tæt samarbejde med sin bedste instruktør, Annelise Reenberg.

Men klogt nok holdt han sig for det meste borte fra selve optagelserne på det filmstudie, han selv havde skabt i Charlottenlund sammen med sin praktisk begavede højre hånd, Poul Bang.

Bogen er intet heltekvad, men endevender tålmodigt John Olsens virke fra film til film, samtidig med at den fortæller interessant om de talentfulde personer, han især arbejdede sammen med: fotografen Aage Wiltrup, manuskriptforfatteren Paul Sarauw, forfatterinstruktøren Grete Frische, skuespillerinstruktøren Asbjørn Andersen og så selvfølgelig den komiske duo Dirch Passer & Ove Sprogøe, der blev udødeliggjort på det solbeskinnede Brønshøj Torv med sangen Der kommer altid en sporvogn og en pige til.

Man ser frem til anden del af Saga-sagaen, selv om det bliver uden den farverige hovedperson John Olsen.