Hillbilly Elegy

”Get out before I cancel your birth certificate!”

Replikken er en af de mere kreative trusler om fysisk smerte. Derfor er det ærgerligt, at den danske oversættelse ikke matcher originalen.

”Ud, før jeg kværker livet ud af dig!”

Men uanset hvilken undertekst-indstilling, man vælger til Netflix-filmen Hillbilly Elegy, bliver tårekanalerne sat på overarbejde af den rørende autentiske historie om misbrug, familie og mønsterbrud.

Filmen er baseret på J.D. Vances selvbiografi om sin opvækst i det amerikanske midtvest-område, som kaldes Appalachia. Stedet er en kulturel region, der er blomstret op omkring bjergmassivet Appalacherne. Indbyggerne er enten arbejdsfolk, som balancerer på grænsen til fattigdom eller hillbillys – det man på dansk vil kalde bonderøve (og så lidt til).

Omdrejningspunktet er J.D. over to forskellige tidsperioder: omkring teenageårene og mens han er i gang med at afslutte sine studier som advokat på det prestigiøse universitet Yale.

Moren Bev (en rystende god Amy Adams) har haft problemer med et tiltagende stofmisbrug. Da hun ryger på sygehuset efter at have taget heroin, bliver den studerende J.D. nødt til at vende hjem. Dermed opsøger han igen den del af sit liv, som han for alt i verden har prøvet at slippe væk fra.

Men fortiden giver sjældent slip uden kamp.

Bogen fik ved sin udgivelse både ris og ros for skildringen af det fattige miljø og ditto personer i det, man i disse tider kan betegne som Trump-land.

Instruktør Ron Howard (Apollo 13 og Et smukt sind) og manuskriptforfatter Vanessa Taylor (The Shape of Water) har skrabet de mere kontroversielle lag væk og i stedet fokuseret på familieaspektet.

Bevs problemer med stoffer kan spores tilbage til hendes fars problemer med alkohol, som førte til onde skænderier og vold mellem ham og Bevs mor.

Hendes navn er Mamaw og spilles af Glenn Close, der er maskeret til nærmest ugenkendelighed med store briller og viltert hår. Mamaw er kvinden bag citatet i starten, og hun er af den gamle skole, hvor en flad på siden af hovedet kommer prompte, hvis man ikke opfører sig ordentligt.

Til gengæld kan man altid regne med at få et kram, hvis man har brug for det.

Som teenager er J.D. fanget mellem to spor. Det ene vil sende ham durk ned ad samme vej som moren, der mere end én gang gør ham opmærksom på, at hun var den næstbedste i sin klasse, dengang hun gik i skole. Bitterheden over ikke at være blevet til mere lyser ud af Bev, når Amy Adams nærmest hvæser ordene ud.

Den anden rute udstikker Mamaw. Hun tager sig af drengen og tæsker (i filmen kun verbalt) noget disciplin og selvrespekt ind i knægten. Da han så alligevel stjæler en lommeregner, han skal bruge til skolen, truer hun med at ophøre hans eksistens.

Close serverer replikken, så den er frygtindgydende og fantastisk sjov, fordi det både er opfindsomt og troværdigt. Owen Asztalos, der spiller den unge. J.D., sælger forbløffelsen perfekt, og i det hele taget er det fremragende skuespil fra alle implicerede.

Altid mageløse Amy Adams giver den som lettere patetisk junkie, der skifter humør hurtigere end et fingerknips. Og i rollen som den ældre J.D. leverer den tidligere barneskuespiller Gabriel Basso et regulært gennembrud.

Han minder lidt om Mark Ruffalo i den forstand, at han ligner en ganske almindelig amerikaner. Ikke Hollywood-pæn, men bare en average Joe og legemliggørelsen af en mand, der prøver desperat at slippe væk fra sin fortid.

På den måde er Hillbilly Elegy et meget klassisk amerikansk drama. Det handler om at bryde ud af de begrænsninger, miljøet omkring har sat – om at realiserer sin american dream.

Og så er det en hyldest til omsorg og dem, som er der for en, når man har mest brug for det. Hvor bizar og fucked up ens familie end må være.