Harmonica

Kan man opleve noget så voldsomt i sit liv, at man aldrig bliver den samme igen? En smerte så stor, at det næsten er umuligt at være det menneske, man var forinden? Er det muligt at leve med bare et strejf af lykke bagefter?

I Viaplays svenske dramaserie Harmonica – skabt af hovedrolleindehaverne Jonas Karlsson og Josephine Bornebusch – har ægteparret Harry og Monica været udsat for en sådan tragedie.

De var engang store rockstjerner, der levede et liv på landevejen med bandet Harmonica. Men på et splitsekund blev deres tilværelse slået fuldstændigt ud af kurs.

Serien foregår seksten år efter tragedien, hvor det tidligere rockpar nu er i 40’erne og kæmper for at redde resterne af deres ægteskab.

Som et sidste forsøg på at genfinde kærligheden foreslår Monica at tage på tour igen. Hun kæmper desperat for at genskabe en form for glæde og samhørighed. Men Harry sidder fast i sorgen.

”Hvordan kan du tro, at vi bliver lykkelige igen?” spørger han frustreret Monica.

Musik er naturligvis i centrum for Harmonica, og Bornebusch og Karlsson har faktisk også skrevet seriens musik, mens hun instruerer. Det er dog ikke musikkens sædvanlige livsglæde, der strømmer ud af historien.

Gennem alle seriens fem afsnit er tonen trist og mørk. Vi kommer helt tæt på deres smerte, og som seer bliver man nærmest efterladt med følelsens af at være drænet for livsenergi.

Den melankolske, deprimerende stemning er altgennemtrængende. Mørket dominerer rummene, mens møbler og tapet er i brunlige og orange nuancer. Harrys slaskede, halvfedtede hår hænger ned i ansigtet på ham, og Monica har lange udgroninger i det lyse, tjavsede hår, hvor man kan ane en svag pink farve.

Det er en barsk omgang at give sig i kast med serien, men der venter en belønning.

Jonas Karlsson og Josephine Bornebusch har et eminent samspil og leverer hver især betagende skuespilpræstationer. Vi lider med dem, fordi vi kan mærke dels Monicas desperation for at få bare enkelte lyspunkter i deres liv, dels Harrys mørke dæmoner, som forhindrer ham i at komme videre.

Til tider bliver parrets skænderier en smule for langstrakte, så det nærmest føles, som om det ene afløser det andet uden synderlig udvikling.

Også seriens flashbacks til parrets ungdomsår på tour fyldt med glamour, fest og proppede arenaer kommer til at virke gentagende med minimal ny information for hver gang.

Tragedien i parrets fortid bliver tidligt introduceret og ofte vendt tilbage til. Men vi må vente længe på afsløringen af, hvorfor deres verden er blevet væltet omkuld. Personer i serien er flere gange ved at afsløre det, men de bliver konsekvent afbrudt hver gang. Det kan indimellem irritere, men sikrer samtidig, at spændingen bliver holdt intakt.

Josephine Bornebusch er også kvinden bag Viaplay-serien Elsk mig, hvor hun selv spiller hovedrollen som en kynisk karrierekvinde, der kaster sig ud i den digitale dating-verden.

Hun har et skarpt blik for tilværelsens store spørgsmål og skæve mærkværdigheder, så der også i hendes nye serie bliver plads til små glimt af sort humor.

Undervejs løfter Harmonica sig løbende, så man til sidst sidder med en aldeles bevægende fortælling om at konfrontere sine dæmoner og undgå, at sorgen bliver altædende.