Biografanmeldelse
04. maj 2021
Godzilla vs. Kong
Den radioaktive kæmpeøgle Godzilla kæmper mod gigantaben King Kong i Hongkong, hvor monstrerne ødelægger løs i deres store opgør. Foto | Warner Bros.

Godzilla vs. Kong

Der er monsterbøllebank for alle pengene i larmende actionfilm, der kun giver mening i biografen, hvor den ikke vil blive vist.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

King Kong vågner en varm tropemorgen på Skull Island. Han gaber, strækker sig og trasker søvndrukkent gennem junglen, mens han klør sig i røven og kommer til hægterne med et brusebad under et brusende vandfald.

Det er en sjældent menneskelig gigant-gorilla, vi møder i Godzilla vs. Kong. Det sårbare blik, han engang sendte Fay Wray, før han gled livløs ned fra Empire State Building i originalfilmen fra 1933, er i Adam Wingards monsterbøllebankfilm forvandlet til et blødende hjerte bag den gråsprængte pels.

Godzilla vs. Kong er fjerde film i Legendary Pictures’ såkaldte Monsterverse, der approprierer den stolte japanske monsterfilmtradition til buldrende, bragende amerikanske blockbusters.

Det er hverken den bedste eller den værste film i serien, men en fornøjelig gang biografbras, og markant bedre end den hovedløst eksploderende Godzilla: King of the Monsters fra 2019.

Den film sluttede med en nødtvungen detente-politik over for den radioaktive kæmpeøgle, der i årene siden har ladt menneskeheden sejle sin egen sø. Men nu tramper han igen op fra havbunden for at angribe et Apex-forskningscenter i Florida.

For at kunne forsvare sig mod Godzilla sender Apex-direktøren en ekspedition til den mytiske Hollow Earth, et gigantisk tomrum i Jordens indre, der er hjemsted for alle verdens monstre – deriblandt King Kong, som tvinges til at føre an i kampen mod Godzilla.

Det huer ikke Godzilla, der ser sig udfordret som øverste led i verdens fødekæde. Og har Apex – hvis navn leder tankerne hen på apex predator, altså toprovdyr – mon virkelig rent mel i posen?

Menneskene i filmen er der mest for at lette stemningen med afvæbnende humor.

Alexander Skarsgård er fornemt fjoget som geologen, der skal lede rejsen til Jordens indre, mens Rebecca Hall giver ham modspil med et løftet øjenbryn som en bekymret antropolog, der har brugt årevis på at studere King Kong. Hendes døve steddatter har ligefrem lært ham tegnsprog!

Andetsteds kæmper Millie Bobby Brown, en genganger fra forrige film, for at afdække Apex-organisationens skumle planer med hjælp fra Julian Dennison (Hunt for the Wilderpeople) og Bryan Tyree Henry (Atlanta).

Det er et stjernehold af toptalenter, men plotmekanikken i Godzilla vs. Kong er mest pauseunderholdning mellem monsterkampene. Det er dem, man hæfter sig ved, og de er billetprisen værd.

Adam Wingard startede karrieren som opfindsom gyserinstruktør, men har haft blandet succes, siden han med Blair Witch og Death Note fik flere penge mellem hænderne. Men hans actionscener er hårde og hurtige og alligevel til at finde rundt i.

Af og til mærker man den samme beske galgenhumor som i hans gennembrudsfilm The Guest fra 2014.

Budgettet er lagt i billederne. Både Godzilla og King Kong er flottere og mere detaljerede end nogensinde før, og når øglen og aben tørner sammen, kan man nærmest smage betonstøvet fra de smuldrende skyskrabere.

Altså er man godt underholdt fra det første sammenstød, hvor Kong må hoppe fra fragtskib til fragtskib, mens menneskene ombord forsøger at holde balancen, til det endelige opgør mellem Hongkongs skyline af stål og glas.

Det er ikke længere Tokyo, der bliver jævnet med jorden.

Japanerne laver deres egne Godzilla-film, mens amerikanerne kører på med internationale satsninger til det kinesiske marked. Og hvor atombombens ufattelige ødelæggelser endnu gav genklang i seriens første film – den første er fra 1954, blot ni år efter Hiroshima og Nagasaki – føles verdens undergang som en tom trussel i de amerikanske.

Eller endnu værre: som et nødvendigt onde.

De altødelæggende monstre præsenteres nemlig som naturens måde at sikre balancen i et globalt økosystem, der takket være menneskelig forurening er tæt på kollaps. Tænker man den tanke til ende, argumenterer filmene for vilkårlige folkemord i klimaets navn.

Thanos, superskurken i Avengers: Endgame, var ude i samme ærinde. Men så tænker man måske også for meget over en film, der nærmest trygler om ikke at blive taget alt for seriøst.

Filmen er faktisk så stor og larmende, at den kun giver mening i biografen. Paradoksalt nok vil den kun blive vist i seks små danske biografer, fordi biograferne med Nordisk Film i spidsen er utilfredse med, at Godzilla vs. Kong om bare 28 dage vil kunne streames.

Titel:
Godzilla vs. Kong

Land:
USA, Australien, Canada, Kina

År:
2021

Instruktør:
Adam Wingard

Manuskript:
Eric Pearson, Max Borenstein

Medvirkende:
Alexander Skarsgård, Rebecca Hall, Millie Bobby Brown, Bryan Tyree Henry, Julian Dennison, Demián Bichir

Spilletid:
113 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 15 år

Premiere:
6. maj

Relevante artikler

Biografanmeldelse
14. maj 2014
Godzilla

Godzilla

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
01. dec. 2025
No Other Choice

No Other Choice

Biografanmeldelse
11. nov. 2025
Jay Kelly

Jay Kelly

Biografanmeldelse
19. okt. 2025
Frankenstein

Frankenstein

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten