Gen V

For fans af Amazon Prime-serien The Boys er der tillagt ekstra ventetid til udgivelsen af den fjerde sæson. Det er en konsekvens af manuskriptforfatternes strejke i USA, som i søndags fandt sin forløsning med en aftale mellem de stridende parter.

I mellemtiden har det serielle superhelteunivers’ første ekspansion meldt sig på banen med spinoff-serien Gen V. Det udspiller sig efter hændelserne i sæson tre af hovedserien.

Titlen refererer til den første generation af ”supes”, der gennemgår de formative teenageår med den skelsættende vished om, at deres kræfter ikke er medfødt, men påført med superserummet Compound V.

Marie Moreau (Jaz Sinclair) opdager, at hun har superkræfter, da hun får sin første menstruation. Det bliver en traumatiserende og – i ordets betydeligste forstand – blodig oplevelse.

Hun kan manipulere blod med tankens kræft, men hendes første møde med sin evne resulterer i død og eksploderede indvolde.

Scenen føles som et løfte til os om, at vi kan forvente mere af den groteske vold, der så effektivt chokerer i The Boys og piller glansen af fantasien om supermennesker.

Flere år senere optages Marie på superhelteakademiet Godolkin University – eller God U, som det uironisk forkortes til. Det er en skole for særligt begavede unge, hvor de bliver undervist og dyster mod hinanden på skolens interne rangliste.

”Rangering er baseret på en nøje udregnet analyse af talent, evner, brand-bevidsthed og synlighed på sociale medier,” forklarer Jeff. Han er en hurtigt snakkende SoMe-algoritme af en person, som Dan Beirnes uforcerede skuespil gør til det sjove omdrejningspunkt i de få scener, Jeff optræder i.

Superheltene rangeres ikke efter, hvor stærke de er, hvor mange de redder eller den selvopofrelse, de udviser. Jo, det pynter da, men kun hvis det afspejles i meningsmålingerne, og hvis det kan få dem til at trende online.

At gøre det ”rigtige” er at gøre det profitable, og at være en god helt er et spørgsmål om en god pr-kampagne.

I hovedserien udforskes, hvad der sker, når en narcissistisk udgave af supermand vælger at bryde ud af de institutionelle rammer, der pålægger ham at holde et godt image.

I spinoff-serien er det den nye generation af idealistiske superhelte, der praktisk talt er ved at nedsænke sig selv i institutionens favntag. Her får image endnu en dimension med den sladder, som hører teenagelivet til.

Serien byder på en tarvelig rygtebørs, romancer, flirt og popularitetsdrama. Og med teenageårenes hormonelle indflydelse på personerne, er forgrening mindst lige så leveringsdygtig i sex og nøgenhed som sin hovedstamme.

Der er også temaer, som mere eller mindre elegant bliver gelejdet ind i afsnittenes plot.

Spiseforstyrrelse og selvskade blandt nogle af de unge kvinder bliver overraskende et særligt fokus for serien, da det for nogle af personerne er vilkårene for at aktivere deres evner.

Kønsidentitet er et stort omdrejningspunkt, men hvad der først føles som en kløgtig problematisering af en studerendes evne til at kunne ændre sit køn fra mand til kvinde på kommando, bliver en kæphest, der rides.

Det store drama er løgnene og bedrageriet, som nogle af de studerende kommer på sporet af. God U har – ligesom Hogwarts – sine mørke hemmeligheder, og Marie Moreau bliver selvfølgelig indblandet.

Men hvor nogle af hendes medstuderende vil grave og lede efter svar, lever hun efter Hermione Granger-maksimet og holder sig væk. Indtil hun lader sig overtale, og det er en af svaghederne ved både denne serie og The Boys.

Nogle gange siger en person fra, men så holder en anden person en peptalk, og handlingen kan fortsætte.

Denne anmeldelse er baseret på de tre første afsnit, og forhåbentlig kommer der i de resterende fem afsnit et større fokus på V’et i titlen.

Indtil nu har det næsten ingen konsekvenser fået, at de unge mennesker har fundet ud af, at den institution, der er ved at uddanne de studerende til at blive dens private superhelte, er samme institution, der har administreret superserummet til dem som børn.

Der er sat store bølger i gang i helteuniverset.

Gen V dypper tåen i vandet og spiller med musklerne, når den bruger flotte effekter, eksplicit vold og bramfri nøgenhed, men den tør ikke hoppe i.

I hvert fald ikke i de tre første afsnit, hvor hormondramaet er størst.