Streaminganmeldelse
03. juli 2024
Frækkere end politiet tillader: Axel F

Strømeren Axel Foley (Eddie Murphy, i midten) genforenes med sine gamle Beverly Hills-kolleger Taggart (John Ashton, tv.) og Rosewood (Judge Reinhold) efter 30 år. 

Foto | Melinda Sue Gordon

Frækkere end politiet tillader: Axel F

Netflix-opfølger til ikonisk 80’er-filmserie med ekstremt charmerende Eddie Murphy er lavet på den gamle opskrift og gudskelov for det.

Af Frederik Hoff

Nervøst starter man på Netflix-filmen Frækkere end politiet tillader: Axel F. For kan Eddie Murphy virkelig genoplive sin mest ikoniske ungdomsrolle i en alder af 63 år?

Hurtigt er frygten forsvundet.

30 år efter de oprindelige tre film, der havde premiere mellem 1984 og 1994, ruller den frække strømer Axel Foley igen igennem hjembyen Detroit iført sportsjakke og med Murphys ubestridelige charme.

Debutanten Mark Molloy har overtaget instruktørstolen fra forgængerne Martin Brest, Tony Scott og John Landis. Og allerede i første scene demonstrerer han, at han er en observant fan af de gamle film.

Axel tager til hockeykamp og bruger sine eminente bluffeevner til at afsløre et røveri. Snart buldrer han igennem Detroit i en stjålen lastbil med kække bemærkninger dryppende ud til alle sider.

Selvfølgelig rundes seancen af med en rituel skideballe fra politiinspektøren, der nu er jævnaldrende med Foley, men stadig er træt af at rydde op efter den løse kanon.

”Politidirektøren har lige råbt af mig i 45 minutter!” siger inspektøren og får kun smilende skuldertræk ud af Foley.

Det er filmisk 80’er-nostalgi uden skulderpuder og store blazere, men fyldt med statisk fotograferede skuddueller, klumpede kampkoreografier og det befriende sløve tempo, som prægede datidens bedste action-komedier.

Handlingen er som sædvanlig ikke så vigtig.

Groft skåret går det ud på, at Foleys advokat-datter Jane (Taylour Paige) er kommet i problemer med et californisk narkokartel og nogle korrupte strømere. Og så er Axels gamle ven Rosewood (Judge Reinhold) blevet kidnappet.

Manden bag det hele spilles af et andet 80’er-levn, Kevin Bacon, der leverer de skarpe kindben og den sparsomme personlighed, som definerer filmseriens skurke.

Foley må endnu engang til Beverly Hills for at redde dagen, og mange af de bedste scener følger den gamle skabelon: Axel går med dødsforagt hen til en gruppe skumle typer og bullshitter dem med genial komisk timing, indtil noget går galt, og han ender med at plaffe løs eller tage flugten i en bil/helikopter.

Når Axel havner midt i trafikken, og uendeligt mange biler må lade livet, går der Blues Brothers i løjerne.

Med et nutidigt blik er det svært ikke at tænke på miljøaftrykket og materialespildet efter sådan en optagelse. Men nogle gange er det bare rart at glemme nutidens bekymringer og synke ned i Reagan-æraens stupiditet.

Det fantastiske titeltrack Axel F – som i overtegnedes generation desværre kendes bedst fra Crazy Frog-coveret – dukker op hist og her, men synth-numrene er blandet nænsomt op med mere nutidige toner.

Der bliver også tid til et velkomment gensyn med Rosewoods vrisne makker Taggart (John Ashton). Og Murphy får veloplagt modspil af Taylour Paige som Jane og Joseph Gordon-Levitt som den lokale betjent Sam.

I 00’erne og 10’erne var det svært at huske, hvad der engang gjorde Eddie Murphy til en af verdens største stjerner. Derfor er det slet og ret fantastisk at se ham stråle så meget, som han gør i Netflix-filmen.

Han var 22 år gammel, da han første gang spillede rollen, men trods alderen rammer han stadig den afvæbnende lethed og ironi, der gør Axel Foley til sublimt selskab.

Noget af det befriende ved Foley og lignende karakterer som Marty McFly i Tilbage til fremtiden er, at de er færdigudviklede helte. I stedet for at lære en vigtig lektie skal de bare banke bøllerne og smitte omverdenen med deres karismatiske retskaffenhed.

Men i Netflix-filmen er Foley nødt til at erkende, at han har været en dårlig far over Jane, og det påtvungne drama spænder ben for festlighederne, selv om kemien mellem Murphy og Paige forhindrer det i at blive direkte pinagtigt.

Bortset fra dette lille fartbump ændrer Frækkere end politiet tillader: Axel F så lidt som muligt på den gamle opskrift og gudskelov for det.

Det er virkelig fjollet, og mod slutningen kammer nostalgien da også over. Men det er altså smukt, at man stadig kan lave tjubang, som da mor var ung.

Titel:
Frækkere end politiet tillader: Axel F

Originaltitel:
Beverly Hills Cop: Axel F

Land:
USA

År:
2024

Instruktør:
Mark Molloy

Manuskript:
Will Beall, Tom Gormican, Kevin Etten

Medvirkende:
Eddie Murphy, Taylour Paige, Judge Reinhold, Kevin Bacon, John Ashton, Joseph Gordon-Levitt

Spilletid:
115 minutter

Premiere:
3. juli

Relevante artikler

Streaminganmeldelse
09. mar. 2021
Coming 2 America

Coming 2 America

Biografanmeldelse
21. aug. 2013
The Heat

The Heat

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
03. dec. 2025
Zootropolis 2

Zootropolis 2

Biografanmeldelse
28. nov. 2025
Ingen kære mor

Ingen kære mor

Biografanmeldelse
05. nov. 2025
Musenes jul

Musenes jul

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten