Serieanmeldelse
12. juni 2018
Fauda – sæson 2
I Fauda forsøger Doron (Lior Raz) og hans kollega Steve (Doron Ben-David) at beskytte israelske interesser, men ofte eskalerer de bare konflikterne. Foto | Nitai Netzer

Fauda – sæson 2

Alt er buldrende kaos for den israelske antiterror-enhed i Netflix-serie, hvis medrivende anden sæson er et nøk bedre end første.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

I Netflix’ israelske hitserie Fauda er enhver, man møder på gaden, en potentiel terrorist.

Seriens grundtone er paranoia, dramatikken er skruet helt op, og det gennemsnitlige tempo er intet mindre end hæsblæsende.

Fauda er oprindelig produceret af den israelske tv-station Yes og blev efterfølgende overtaget af Netflix. Serien har vakt opsigt, fordi den med sin beretning om en israelsk antiterror-enhed både har vundet israelske og palæstinensiske seere.

Anden sæson er netop blevet tilgængelig på streamingtjenesten, og selv om konflikten mellem Israel og Palæstina givet er sat på spidsen, er serien stadig rå, effektiv og drønspændende.

Den seneste tid er den årelange konflikt om landområdet på ny blusset op.

Udløst af forskellige sammenfald – blandt andet Donald Trumps beslutning om at flytte den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem sammenfaldende med 70-årsdagen for staten Israels oprettelse – er alle konflikters moder igen stof i tv-nyheder og aviser.

Derfor har Netflix næppe kunnet ønske sig et bedre tidspunkt til at udsende anden sæson af Fauda end i slipstrømmen af mellemøstlig politisk furore og uroligheder i Gaza.

I Fauda følger vi især en israelsk antiterror-enhed, hvis seks-syv medlemmer ikke blot er kolleger, men også nære venner. I første sæson samarbejdede de israelske og palæstinensiske myndigheder for at holde den militante frihedsbevægelse/terrororganisation Hamas nede.

Det arbejde fortsætter hovedpersonen Doron (Lior Raz, der også er medskaber af serien) og hans kolleger med i den nye omgang.

Hovedfjenden hedder fortsat Walid, Vestbreddens mest eftersøgte terrorist. Han spilles forrygende farligt af Shadi Mar’i, der var god i første sæson, men for alvor udfolder sig nu. Som en mellemøstlig Shia LeBeouf er han manisk intens, skrøbelig, dedikeret og fuldstændigt utilregnelig som skurk.

Doron og resten af hans team får dog endnu mere kamp til stregen, da den unge Al Makdasi (Firas Nassar) bryder ud af Hamas og starter en endnu mere rabiat terroristcelle med forbindelser til ISIS.

Det er vanskeligt at få det forkromede overblik i Fauda, fordi serien holder et højt tempo, og fordi Israel-Palæstina-konflikten er et kludetæppe af interne konflikter, intriger og skjulte agendaer.

Det ændrer ikke på, at Fauda glider ubesværet. Afsnittene er blevet lidt længere i sæson to (omkring 40 minutter), så der er blevet mere tid til at udfolde karaktererne.

Det klæder serien.

Fauda er svagest i de scener, hvor manuskriptforfatterne glemmer konflikten og forsøger at skabe autentiske og personlige øjeblikke mellem karaktererne. Her fejler de, fordi replikkerne lyder for indstuderede og kunstige.

Og så er det et vedvarende problem, at personerne for ofte buldrer hovedløst frem i følelsesmæssig affekt, når enhver kan se fornuften i at tælle til ti og overveje situationen. Men det er en del af seriens dna, at alle har personlige aktier i konflikterne, så Doron og hans kolleger lader sig hurtigt rive med.

Seriens titel er arabisk for ”kaos”, og skaberne Avi Issacharoff og Lior Raz (der selv har en fortid i det israelske militær) er dygtige til at skabe en tydelig identitet. En identitet, der netop kan koges ned til kaotisk.

Alt i Fauda er råt, voldsomt og ultimativt. Alle kæmper for livet, og at vi må sige farvel til flere centrale karakterer, vidner om seriens ubønhørlighed.

Doron og hans kolleger er machomænd med svedige ansigter, fuldskæg og stramme t-shirts. Og selv om teamet ofte arbejder undercover, er deres foretrukne modus operandi at buldre frem.

Fauda er langt fra perfekt, men anden sæson er bravt underholdende og faktisk et nøk bedre end første sæson.

Titel:
Fauda

Sæson:
To

Land:
Israel

År:
2018

Serieskaber:
Avi Issacharoff, Lior Raz

Medvirkende:
Lior Raz, Shadi Mar’i, Firas Nassar, Laëtita Eido

Spilletid:
Tolv afsnit af 40 minutter

Anmeldelse:
Tolv afsnit

Premiere:
24. maj på Netflix

Relevante artikler

Serieanmeldelse
24. jan. 2017
Fauda

Fauda

Fra samme skribent

Boganmeldelse
07. aug. 2025
At åbne rum

At åbne rum

Serieanmeldelse
29. okt. 2021
Overleverne

Overleverne

Biografanmeldelse
28. juli 2021
The Ice Road

The Ice Road

Serieanmeldelse
30. juni 2021
Efterskolen

Efterskolen

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten