Fauda

I over et halvt århundrede har den endeløse konflikt mellem Israel og Palæstina været fast stof i nyhedsudseendelser og aviser. Men striden virker så kompleks og uoverskuelig, at mange ikke magter at sætte sig ordentligt ind i dens kerne.

Lige netop derfor er det både imponerende og overraskende, at den israelske serie Fauda hopper hovedkulds ned i den betændte konflikt og fortæller en drønspændende og medrivende historie fra begge sider af Vestbredden.

Fauda er lavet af den israelske tv-station Yes og har skrevet tv-historie som den mest sete serie i stationens levetid. Fauda har sågar formået at finde sit publikum hos både de israelske og palæstinensiske seere, hvilket opfattes som lidt af en sejr.

Titlen er arabisk og betyder ”kaos”, og Fauda er lige netop også kaotisk, buldrende og højdramatisk.

Handlingen følger to spor, der efterhånden vikler sig sammen. I det ene er vi med en lille israelsk antiterror-enhed ledet af machomanden Moreno (Yuval Segal). Han overtaler sin tidligere kollega og ven Doron (Lior Raz) til at vende tilbage til teamet, da den palæstinensiske terrorist-leder kaldet Panteren (Hisham Suliman), der ellers var formodet død, vender tilbage fra sit skjul.

Netop Panteren og hans folk udgør seriens andet spor. Afhængig af sympatien er Panteren i israelske øjne en skrubbeløs terrorist og i palæstinensiske en frihedskæmper.

Fauda doserer sit fokus nogenlunde ligeligt mellem den israelske og palæstinensiske side. Snart følger vi Doron og hans familie, blandt andet hans svoger og kollega Boaz (Tomer Kapon, der netop nu også er aktuel i En uge og en dag), snart følger vi Panteren og hans familie.

Spændingerne mellem de to stridende sider intensiveres, da Dorons team likviderer Panterens bror, og konfliktknuden får et ekstra nøk, da begge parter pludselig bliver personlige og angriber hinandens familier.

Netop det personlige plan er med til at gøre Fauda interessant. I stedet for at male med den brede pensel og bruge krudt på de politiske tilstande i Israel og Palæstina, samler serien alle sine kræfter omkring det nære.

Det bliver meget hurtigt tydeligt, at striden mellem de to parter har store personlige konsekvenser for alle de folk, den berører.

Fauda er skrevet af Lior Raz, som også spiller en af hovedrollerne, og den israelske journalist Avi Issacharoff, der i sit arbejde især har fokuseret på netop den anspændte konflikt.

Afsnittene er forholdsvis korte, 25-35 minutter, og effektivt og koncentreret afviklet uden al for meget udenomssnak. Undervejs når man at fatte sympati og interesse for begge sider, der både virker brutale og menneskelige. Både den israelske og palæstinensiske side fremstår autentisk, hvilket er seriens styrke.

Den amerikanske serie Homeland, som mange herhjemme nok kender, er den oplagte sammenligning. Ligesom Homeland, der faktisk også er baseret på en israelsk serie, udspiller Fauda sig også i en verden af spionage, efterretningstjenester og droneoptagelser.

Men hvor Homeland af naturlige årsager handler mere om det amerikanske perspektiv og somme tider lader til at tegne et noget unuanceret billede af Mellemøsten, virker Fauda som en mere ægte og direkte vare. I hvert fald i sit portræt af de helt konkrete og menneskelige forhold i Israel og Palæstina.

Dialogen og de dramaturgiske greb lader nogle gange lidt tilbage at ønske. Det hele er meget direkte og én-til-én, og serien lever mere på sin buldrende energi og engagement end sin finesse og elegance.

Det taler bestemt til Netflix’ ære at turde engagere sig en i en ikke-vestlig og israelsk serie, som nu er let tilgængelig for at stort publikum. Og så kan vi glæde os til sæson to, som allerede er bestilt.