Everything Everywhere All at Once

Evelyn har altid drømt om, hvordan hendes liv kunne være blevet.

Hvis hun var blevet i Kina hos sin far i stedet for at tage med sin kæreste Waymond til USA for at prøve lykken. Hvis hun havde fulgt sine sangerdrømme i stedet for at slå sig til tåls med at bestyre en møntvask.

Nu lister Waymond rundt på kattepoter med skilsmissepapirer bag ryggen.

Kunderne i møntvasken brokker sig, og hendes gamle far, der har været skuffet over hende, siden hun blev født som pige, er på besøg fra Kina. Evelyns datter Joy insisterer på at introducere bedstefaren for sin pigekæreste.

Men så sker der noget.

I elevatoren på vej til et revisormøde stivner Waymond pludselig og ryster ængsteligheden af sig. Han er ikke længere Waymond, forklarer han, men Alpha-Waymond. Han kommer fra et alternativt univers, der udkæmper en apokalyptisk kamp mod den almægtige og moralløse Jobu Tupaki, som vil tilintetgøre universet.

Alt i verden står på spil, alt i alle verdener faktisk. Evelyn, med et liv fuldt af skuffelser og dagdrømmerier bag sig, er altings eneste håb.

Hun er nemlig den eneste Evelyn – i et kalejdoskopisk uendeligt multivers fuldt af Evelyn’er – der er lutter uindfriet potentiale. Ved at lade sin bevidsthed springe fra ét alternativt univers kan hun suge alle de erfaringer til sig, som hun ville have fået, hvis hendes liv havde været anderledes.

Var hun blevet i Kina, ville hun have været kung fu-mester og filmstjerne. I andet univers er hun en kok, der nærmest kan jonglere med knive. Og i universet, hvor alle har hotdogpølser i stedet for fingre, lærer hun at bruge sine fødder, som var de hænder.

Det er alt sammen nyttigt, da Jobu Tupakis håndlangere dukker op. Michelle Yeoh, som spiller Evelyn, er en elegant og hårdtslående kung fu-stjerne, og kampscenerne i Everything Everywhere All at Once er djævelsk skægge og intense efter alle genrens forskrifter.

Instruktørduoen Daniels – bestående af Dan Kwan og Daniel Scheinert – er absurd-komikkens store romantikere.

De debuterede med den mesterligt fladpandede buddy-komedie Swiss Army Man, hvor Daniel Radcliffe spiller et lig, hvis magiske prutter redder en forlist mand i land.

Der er en inderlig oprigtighed over Daniels’ film. Det gælder også Daniel Scheinerts solofilm The Death of Dick Long, hvor et par venner forsøger at dække over, at deres kammerat er blevet pulet til døde af en hest.

Der er mange idiotiske vittigheder i Everything Everywhere All at Once af den slags, der strækkes så langt, at de bliver enerverende – og endnu længere, til de bliver hyleskægge igen. Daniels insisterer på tåbeligheden, så det er svært at sige dem imod.

Duoen startede karrieren med at instruere musikvideoer, og de har et forrygende velsmurt billedsprog med føling for både orden og kaos, poppede billeder og rørende drama.

Som hvis James Gunn havde haft Edgar Wrights billedsans. Og Steven Spielbergs uforfalskede sentimentalitet.

Filmens motor og anker er Evelyn og hendes erkendelse af, hvordan hun har ladet sine skuffelser gå ud over sin familie. Og Michelle Yeoh er simpelthen formidabel.

Hun rammer perfekt den sårbarhed, der ligger bag Evelyns kontante mine og bestemte fremføring. Hvordan stolthed spænder ben for hendes gode intentioner, ikke mindst over for datteren Joy, der spilles skiftevis flamboyant og sart af Stephanie Hsu.

Hun føler sig med god grund mere irettesat end anerkendt og veksler mellem afsavn og afvisning.

Ke Huy Quan, kendt fra 80’er-filmene Indiana Jones og templets forbandelse og The Goonies, gør fremragende comeback som Waymond. Mens Jamie Lee Curtis leverer sin bedste præstation i årevis med et herligt overgearet og overraskende nuanceret portræt af familiens hoverende revisor.

De dukker alle op i skiftende skikkelser, mens virkeligheden spalter i fantasifulde hvad-nu-hvis-scenarier.

Der er dele af Everything Everywhere All at Once, der vil føles bekendte, og andre, hvor man skal have tungen lige i munden, hvis man vil holde styr på alle forgreningerne og intrigerne.

Men det behøver man strengt taget ikke.

Ved at fokusere snævert på én familie, der lærer at tale sammen, har Daniels skabt multivers-dillens hidtil mest underholdende og fantasifulde film.