cph pix 2017
28. sep. 2017
Endless Poetry
Med sønnen Adan i hovedrollen fortæller Alejandro Jodorowsky historien om sig selv og sin udvikling som ung digter i Chile. Foto | Christopher Doyle

Endless Poetry

Alejandro Jodorowskys selvbiografiske barndomsskildring er verdens bedste propaganda for jobbet som digter.

Af Lars Bukdahl

Endless Poetry, 88 år unge Alejandro Jodorowskys opfølger til sin auto­fabulerende barndomsskildring
The Dance of Reality fra 2013, er både en kukket, skøn film i sin egen ret og verdens bedste propaganda for jobbet som digter.

Næste gang jeg præsiderer for en Hvedekorn-oplæsning, arrangerer jeg simpelthen en filmvisning.

Den unge Alejandro, som spilles af Jodorowskys multi-talentfulde søn Adan, udbryder igen og igen, enkelt og triumferende: ”Jeg er digter!”

Efter han som rugende teenager har læst og skrevet sig frem til omsider at turde sige: ”Jeg vil være digter!” til sin kærlige mor (der ligesom i den første film operasynger samtlige replikker) og sin strenge købmandsfar (en ældre Jodorowsky-søn, Brontis).

Pligtskyldigt flytter Alejandro i kunstnerkollektiv i Santiago, får sig en dramatisk affære med en rødhåret femme fatale (spillet af samme kvinde, som spiller hans mor! – castingen er på alle ledder familiært kompleks) og bliver hjertevenner og senere dødsfjender og så hjertevenner igen med en lige så krølhåret kollega, den virkelige digter Enrique Lihn.

Med helt simple og billige midler, der ville gøre Michel Gondry græsgrøn af misundelse, stiliserer ­Jodorowsky sig ud i fine og forunder­lige effekter. Min yndlingsscene er lige ud ad landevejen, bogstavelig talt. Som en poetisk aktion beslutter Alejandro og Enrique sig for at gå lige frem efter næsen, hen over en bil og tværs gennem en gammel kones soveværelse.

Jodorowsky himself dukker op som hvidskægget vismand og afleverer dejligt banale visdomsord. Til allersidst sørger han bizart be­vægende for, at han selv og faren, spillet af de to sønner, får sagt det ordentlige farvel til hinanden, de ikke fik sagt i virkeligheden. Han er digter!

Titel:
Endless Poetry

Originaltitel:
Poesía sin fin

Land:
Chile, England, Frankrig

År:
2016

Instruktør:
Alejandro Jodorowsky

Manuskript:
Alejandro Jodorowsky

Medvirkende:
Adan Jodorowsky, Brontis Jodorowsky, Leandro Taub

Spilletid:
128 minutter

Premiere:
1. oktober på Cph Pix

Relevante artikler

Cannes 2016
25. maj 2016
Poesi uden ende

Jodorowsky:  Poesi uden ende

Cannes 2013
22. maj 2013
Mød Nicolas Winding Refns mentor

Mød Nicolas Winding Refns mentor

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
26. nov. 2022
Vanskabte land

Vanskabte land

Biografanmeldelse
12. juli 2022
Et sekunds lykke

Et sekunds lykke

Biografanmeldelse
06. mar. 2022
Benedetta

Benedetta

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten