Biografanmeldelse
28. nov. 2013
Ender’s Game
Asa Butterfield slog igennem i titelrollen i Scorseses Hugo, men i Ender’s Game har han svært ved at skabe sympati for sin figur. Harrison Ford hjælper ikke på sagen. Foto | Richard Foreman Jr.

Ender’s Game

Harrison Ford leverer en katastrofal præstation i science fiction-film, der er en slags dårlig Harry Potter i rummet.

Af Daniel Pilgaard

Orson Scott Card er med over 70 udgivelser gennem tre årtier en af nutidens bedst sælgende amerikanske science fiction-forfattere.

Men ved siden af de bogsucceserne har forfatteren også været i vælten i medierne for sine kontroversielle holdninger om, at homoseksualitet skal forbydes, og at ægteskaber mellem mennesker af samme køn er en direkte trussel mod civilisationens overlevelse.

I gennembrudsromanen Ender’s Game (på dansk Enders strategi) fra 1985 er det dog hverken bøsser eller lesbiske, der truer Jorden, men derimod insektlignende rumvæsener, som vil menneskeracen til livs.

Filmatiseringen er relativt tro mod det litterære forlæg, hvor ti millioner mennesker i en nær fremtid omkommer under en fjendtlig invasion fra det ydre rum.

50 år efter tragedien møder vi den splejsede knægt Ender, der er vokset op i et samfund, som har sat alle kræfter ind for at væbne sig mod et nyt angreb. Her får nyfødte børn monteret et kamera i nakken, så militæret i bedste George Orwell-stil kan overvåge og rekruttere dem med mest strategisk potentiale.

Ender tiltrækker Oberst Graffs (Harrison Ford) opmærksomhed, da drengen i filmens første sekvens snarrådigt gennembanker en tyran, som er efter ham i skolegården.

”Hvorfor blev du ved med at slå ham?” spørger Graff ham efter afstraffelsen. ”For at være sikker på, at han forstod budskabet,” kommer det kynisk fra knægten.

Mere skal der ikke til, før Ender bliver udråbt til den messias, som skal lede slaget under næste invasion.

Turen går til militærakademiet, som befinder sig på en roterende rumstation, der har lånt sit visuelle design fra Rumrejsen år 2001. Herefter udvikler filmen til at være en slags Harry Potter i det ydre rum, og det er da også svært at forestille sig, at J.K. Rowling ikke har læst Orson Scott Cards roman, inden hun selv satte sig til tasterne.

I Ender’s Game har instruktør Gavin Hood desværre bare svært ved at skabe magiske øjeblikke, når Ender møder nye venner og fjender på skolebænken. Vi får en overfladisk antydning af en romance mellem Ender og pigen Petra (Hailee Stainfeld), mens det er en tam affære, da hans anspændte forhold til akademiets usympatiske stjernekadet Bonzo (Moises Arias) kulminerer.

På rumstationen træner eleverne simulerede krigssituationer, der udføres i vægtløs tilstand. Visuelt er scenerne solidt udført, men når filmen får premiere lige i kølvandet på Gravity, som sætter nye standarder for scener i vægtløse omgivelser, falder de lange træningssekvenser i Ender’s Game alligeveltil jorden.

Handlingen består af den ene simulerede øvelse efter den anden, uden at den reelle trussel fra rumvæsenerne for alvor manifesterer sig i plottet. Da det afgørende twist endelig folder sig ud, har man for længst mistet interessen. Værst er dog lydsiden, hvor påtrængende strygere konstant prøver at opretholde spændingen.

Sekstenårige Asa Butterfield fik sit gennembrud i Martin Scorseses Hugo, hvor han med sin spinkle krop og sine uskyldige blå øjne flot udfyldte rollen som den hjemløse dreng. Det forklares, at Ender psykisk er en blanding af engel og psykopat, men skuespilleren og instruktøren formår stort set kun at skildre de psykopatiske træk, så man har svært ved at fatte sympati for ham som Jordens redningsmand.

Harrisons Ford præstation nærmer sig det katastrofale. For nylig udtalte Nicolas Winding Refn i et Ekko-interview, at skuespilleren har taget så meget narko, at han ikke er i stand til at formulere en sætning.

En grov påstand, som 71-årige Ford ikke ligefrem modbeviser i Ender’s Game, hvor han mumler sig igennem filmen uden snerten af nærvær.

Land:
USA

År:
2013

Instruktør:
Gavin Hood

Manuskriptforfatter:
Gavin Hood

Medvirkende:
Asa Butterfield, Harrison Ford, Ben Kingsley

Spilletid:
114 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 11 år

Premiere:
28. november 2013

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
12. nov. 2015
Legend

Legend

Biografanmeldelse
25. juni 2015
The Word

The Word

Biografanmeldelse
17. juni 2015
Entourage

Entourage

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten