Biografanmeldelse
05. mar. 2023
Empire of Light
Olivia Colman er forrygende i rollen som den kontrollerede Hilary, der liver op, da hun skal oplære en yngre mand i biografens slikbod i den engelske kystby. Foto | Parisa Taghizadeh

Empire of Light

Sam Mendes’ mest personlige film og hyldest til filmmediet byder på billeder, der brænder sig fast på nethinden, men historien vakler.

Af Helen O’Hara

Steven Spielberg er ikke den eneste topinstruktør, der har brugt corona-nedlukningen på at fortælle om, hvor meget film betød for hans barndom.

Ganske som The Fabelmans er Sam Mendes’ Empire of Light en personlig fortælling farvet af instruktørens opvækst i 80’erne – og en helhjertet hyldest til filmmediet.

Problemet er bare, at Sam Mendes, der for første gang har skrevet manuskriptet på egen hånd, har svært ved at holde sig til ét tema. Resultatet er en velspillet film, der har svært ved at fastholde interessen.

Handlingen udspiller sig i en engelsk kystby. I fordums tid blev den invaderet af badegæster fra storbyen hver sommerweekend, men den gik støt i forfald, da middelklassen slog sig på charterrejser.

Olivia Colman spiller Hilary Small. Hun er en følelsesfrossen kvinde og lever op til sit navn med en klejn eksistens ved slikboden i en biograf, hvor hun aldrig selv ser film.

Men hun liver op, da hun bliver bedt om at oplære den nye kollega Stephen (Micheal Ward).

De to indleder et forsigtigt venskab med potentiale til mere. Men deres forhold trues af byens harme racisme, af Hilarys affære med sin chef, hr. Ellis (Colin Firth), og af de psykiske problemer, der i årevis har fået Hilary til at holde verden på afstand.

Olivia Colman er en forrygende skuespiller. Hun gør Hilary til en kontrolleret og selvtilstrækkelig kvinde, der tøffer afsted uden at bede verden om mere end den smule, hun har indrettet sig efter.

Men det står efterhånden klart, at Hilary kæmper med svære problemer, der er fundamentalt uforenelige med den lidenskab, hun føler for langt yngre Stephen.

Hvad der står mindre klart er, hvorfor Stephen fatter så stor interesse for Hilary. Karakteren er ærgerligt underudviklet, og selv om man tror på venskabet mellem de to, slår kærlighedshistorien aldrig gnister.

Hvis der er noget romantisk over filmen, kommer det fra Roger Deakins’ vidunderlige billeder. Den legendariske fotograf indfanger biografens fortryllende karnevalslys og den vindblæste strandpromenade. Men finder også en stærk visuel kontrast i biografens underbelyste kontorer og kystbyens beskidte gader.

Billederne akkompagneres af Trent Reznor og Atticus Ross’ delikate, nærmest hypnotiske klaverkompositioner, der tager over, når dialogen hører op.

Men Empire of Light er mere end blot en kærlighedshistorie. Sam Mendes har udtalt, at filmen er inspireret af hans mors kamp med psykisk sygdom, og instruktøren afspejler også tidens politiske landskab, når han lader bander af kronragede nynazister håne, jagte og angribe Stephen.

Nynazisterne er hårrejsende i en mindeværdig scene, hvor kronragede demonstranter passerer biografen, får øje på Stephen og presser sig op mod glasfacaden som en horde af zombier.

Dengang som nu og for altid vil fascisme ligne en løsning for desperate mennesker.

Men heller ikke den konflikt er filmens fokus. Det virker letkøbt, når Stevens kvaler bruges som en måde at motivere Hilary på. Hendes egne problemer med den krænkende hr. Ellis tillægges større vægt, men er heller intet hovedspor.

Empire of Light kommer med nogle lidt vage idéer om, at film kan være en slags gylden vej mellem den vilde lidenskab og krybende lammelse, som Hilary vakler imellem. Men det er tydeligt, at hendes problemer kræver noget langt stærkere.

Efter den bjergtagende krigsfilm 1917, for ikke at nævne succeser som Skyfall og American Beauty, er Sam Mendes’ mest personlige projekt til dato noget af en skuffelse.

Empire of Light byder på billeder, der bliver hængende på nethinden og en nostalgisk glæde ved at se en smuk gammel biograf i fuld vigør. Men overordnet virker det ret beskedne drama bemærkelsesværdigt usikkert på benene.

Titel:
Empire of Light

Land:
England, USA

År:
2022

Instruktør:
Sam Mendes

Manuskript:
Sam Mendes

Medvirkende:
Olivia Colman, Micheal Ward, Colin Firth, Tom Brooke, Toby Jones

Spilletid:
113 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 11 år

Premiere:
9. marts

Relevante artikler

Biografanmeldelse
23. dec. 2019
1917

1917

Biografanmeldelse
29. okt. 2015
Spectre

Spectre

Biografanmeldelse
25. okt. 2012
Skyfall

Skyfall

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
13. sep. 2025
Sorry, Baby

Sorry, Baby

Biografanmeldelse
02. sep. 2025
Mælkevejen

Mælkevejen

Streaminganmeldelse
03. aug. 2025
Showing Up

Showing Up

Streaminganmeldelse
01. juli 2025
Death of a Unicorn

Death of a Unicorn

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten