Drabet uden lig

Sagen om Henrik Haugberg er kulørt og grotesk som en Se og Hør-artikel skrevet af Franz Kafka. 

Det er derfor ikke så underligt, at TV 2 tager den godt otte år gamle sag op i en true crime-serie med den Agatha Christie-agtige titel Drabet uden lig. 

Serien forsøger at besvare to overordnede og oplagte spørgsmål: Er Henrik Haugberg overhovedet død? Og sidder to uskyldige mænd dermed i fængsel for en forbrydelse, der aldrig blev begået? 

Derfor er første afsnits undertitel slet og ret Justitsmordet, for Drabet uden lig lægger en klar vinkel ned over sagen. 

Da Henrik Haugberg forsvandt sporløst i 2010 efter et ophold i et sommerhus ved Karrebæksminde, vakte historien opsigt i medierne. Selv om Henrik aldrig er blevet fundet – hverken død eller levende – blev to mænd, Bo Madsen og Claus Stokholm Larsen, dømt for det angivelige mord. 

Dermed får sagen om Henrik Haugberg en helt særlig plads i dansk retshistorie, som det hedder i serien. 

Politiet og anklagemyndighedens version er nemlig, at Bo Madsen, der var Henriks forretningspartner og ægtemand, og Claus Stokholm Larsen i rollen som lejemorder har planlagt og udført mordet. Det særlige er bare, at der hverken er et lig, et gerningssted eller afgørende tekniske beviser. 

I Drabet uden lig kulegraver et dokumentarhold med journalist Jacob Kragelund i spidsen sagen igennem seks afsnit. 

Holdet bag har tydeligvis ladet sig inspirere af populære amerikanske true crime-forbilleder som Making a Murderer og The Jinx og kender genrens form og virkemidler godt. 

Den mystiske og vildtvoksende sag er elementært spændende og fortællingen glider ubesværet derudad. 

Faren er, at virkemidlerne stjæler opmærksomheden fra historien, som jo i sig selv er ganske dramatisk. Og det kan de to første afsnit ikke sige sig fri for. Underlægningsmusikken dikterer stemningen og intensiveres, når historien tager en afgørende drejning, så ingen kan være i tvivl. 

Og da Jacob Kragelund skal møde en central kilde i sagen, sætter han ham selvfølgelig stævne i en tom parkeringskælder. En scene, der er som taget ud af en klichéfyldt konspirations-thriller. 

Allerede i de to første afsnit udvikler sagen om Henrik Haugberg sig dramatisk. Hvad der først ligner en forholdsvis lille mordsag, viser sig at indeholde Olsen-banden-lignende fusentaster, sex, intriger og økonomisk svindel. 

Med rekonstruktioner, interviews og aktindsigt i diverse sager rulles fortællingen ud. Ifølge serien har politiet måske forsømt vigtige spor og sløset med opklaringsarbejdet. Det er da også en ret speget sag spækket med personer, der er svære at gennemskue.

Blev Henrik slået ihjel af sin partner Bo på grund af økonomiske og parforholdsmæssige årsager, eller stak Henrik selv af til udlandet for at starte et nyt liv? 

TV 2 interviewer Bo Madsen og Claus Stokholm Larsen i fængslet og taler med Henriks venner og familie. Mange af dem kommer med modsigende forklaringer, som serien hyppigt parallelklipper imellem, så deres påstande stilles direkte op mod hinanden. Alle har tilsyneladende skjulte sider og forskellige interesser i sagen, som mudrer historien. 

Derfor kan man efter de første afsnit heller ikke helt slippe tanken om, at TV 2-serien måske lader sig rive med af sagens tvetydigheder og for ukritisk køber idéen om et justitsmord. 

Det ligger indbygget i true crime-genren, at den helst skal nå frem til en overraskende og afslørende finale. Hvordan serien som helhed falder ud, afhænger derfor af, hvad Jacob Kragelund og co. graver frem i Drabet uden lig. 

Seriens første to afsnit er dog en lovende start på en sag, der tydeligvis ikke er lukket endnu.