Serieanmeldelse
11. sep. 2025
Det halve Malmø består af fyre, der har dumpet mig

Carla Sehn (tv.) er autentiske Amanda, mens søsteren Adina, der er hendes trofaste støtte gennem hjertekvalerne, bringes til live af Moah Madsen.

Foto | Jarowskij

Det halve Malmø består af fyre, der har dumpet mig

Karismatiske Carla Sehn som kærlighedshungrende singlekvinde får det ellers noget problematiske, svenske bogforlæg om moderne dating til at leve på skærmen.

Af Kjartan Hansen

Amanda får hjælp af bramfrie Lilleman, der med en ridepisk i hånden springer til undsætning. Lillemans særlige trick til at bryde isen i nattelivet er et drilsk klask bagi, og denne aften har de to unge kvinder allerede et par flotte fyre i kikkerten. 

Amanda er den seriens hovedperson, der er led og ked af sin singletilværelse. Faktisk er det så slemt, at hun i seriens allerførste scene får søsteren Adina til at love ikke at dø først, så hun ikke selv skal dø alene. 

Den svenske Netflix-serie Det halve Malmø består af fyre, der har dumpet mig følger over syv afsnit den 30-årige kvinde, der flirter, kysser, swiper og knalder sig gennem Malmøs datingmarked. 

Carla Sehn spiller hovedpersonen med karisma og et åbent sind, så man naturligt føler med hende, selv når hendes indre liv ikke italesættes. 

Sammen med sin mor og søster driver hun et firma, hvor de laver udstillinger for virksomheder. Især søsteren (Moah Madsen) er hendes faste støtte gennem hjertekvalerne. Men Amanda er ikke altid let at være sammen med. Som søsteren siger, er hun ”en idiot, der ikke kan styre sine følelser”. 

De dårlige sider gør hovedpersonen mere realistisk og relaterbar, men viser sig også at være både empatisk og sjov. Derfor skal der ikke meget til, før gnisten opstår med en fyr. Problemet er snarere, at hun ikke kan vurdere, om gnisten fører til mere end blot et knald. 

I romantiske komedier er intet vigtigere end parforholdet. Det er et karakterbrist ikke at være elsket. Ellers succesfulde kvinder fra Carrie Bradshaw i Sex and the City til Sally i Da Harry mødte Sally og Kate Winslets Iris i The Holiday skildres alle som neurotiske og ulykkelige. 

Det er genrens triste syn på heteroseksualitet og monogami, som bliver genstand for satire i moderne genfortolkninger som Bros og Fire Island, hvor persongalleriet udskiftes med bøsser. 

Instruktørerne Emma Bucht og Susanne Thorsen både hylder og forholder sig nogenlunde ironisk, når de refererer til de filmhistoriske genrefæller. Når Det halve Malmø består af fyre, der har dumpet mig er allerbedst, gør den grundigt grin med tidens datingmarked med sin ghosting og engangsknald på bekostning af romance. 

Alligevel kommer den svenske Netflix-serie baseret på Amanda Romares selvbiografiske bogforlæg af samme navn til at reproducere genrens mangelfulde kvindeskildringer, mens mændene ingen kvaler har med tilværelsen som ungkarle. 

Trods titlen er der dog kun tale om, at en lille håndfuld mænd har dumpet Amanda. Hun er i hvert fald ikke nødsaget til at rykke teltpælene op for at finde en mand, der ikke allerede har dumpet hende. Men titlen er alligevel sigende for, hvor svært det synes at være at finde en spændende bejler. 

I tredje afsnit går hun og fire veninder til speeddating og opdager til deres store ærgrelse, at bejlerne alle er midaldrende mænd – Lilleman beskriver dem som Dumbledore fra Harry Potter

For at pirre Amandas usikkerhed dukker hendes gamle klassekammerat Emil op i baggrunden. I syvende klasse kyssede hun ham impulsivt, men han ydmygede hende foran hele skolegården. Bare synet af ham kan ødelægge hendes dag og skubber hende i armene på den første fyr, der kan få hende til at tænke på noget andet. 

Derfor tager hun hjem til en flot mand med tandpastasmil. I hans kæmpestore lejlighed hænger et tilsvarende stort portræt af fodboldspilleren Zlatan Ibrahimović, hvis selvbiografi han har læst adskillige gange. En bog, hun tager med hjem og senere bruger som toiletpapir. 

I sengen er han performativ. Hvad han mangler af ømhed og lidenskab gør han op for med cirkusagtige stillinger foran et vindue, hvor han undervejs beundrer udsigten over Malmø i stedet for den nøgne kvinde i hans seng. Komisk nok får han udløsning og antager selvsikkert, at hun også kom. 

Imidlertid giver hun også sit nummer til en charmerende bartender, der bliver endnu en tilbagevendende fyr i Amandas datingliv, som undervejs bliver mere og mere kompliceret. 

Seriens instruktører og manuskriptforfattere skal naturligvis forholde sig til forlægget. Men det ville klæde dem at stille spørgsmål ved bogens forsimplede udlægning af køn, hvor mænd er fra Mars og kvinder fra Venus, og ingen rationel kommunikation findes mellem planeterne. 

Når det er sagt, leverer den muntre serie en underholdende og vedkommende satire over den digitale datingjungle.

Titel:
Det halve Malmø består af fyre, der har dumpet mig

Originaltitel:
Halva Malmö består av killar som dumpat mig

Land:
Sverige

År:
2025

Instruktør:
Emma Bucht, Susanne Thorson

Manuskript:
Moa Herngren, Tove Eriksen Hillblom

Medvirkende:
Carla Sehn, Moah Madsen, Johannes Lindkvist, Dilan Apak

Spilletid:
Syv afsnit af cirka 30 minutter

Premiere:
11. september på Netflix

Relevante artikler

Serieanmeldelse
22. aug. 2024
Skruk – sæson 2

Skruk – sæson 2

Serieanmeldelse
12. jan. 2022
Doggystyle – sæson 3

Doggystyle – sæson 3

Fra samme skribent

Serieanmeldelse
23. okt. 2025
Boots

Boots

Serieanmeldelse
15. okt. 2025
Chad Powers

Chad Powers

Biografanmeldelse
09. sep. 2025
Se gennem Aske

Se gennem Aske

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten