Biografanmeldelse
30. mar. 2019
Den sidste gentleman
82-årige Robert Redford letter høfligt på hatten for sidste gang på det hvide lærred i Den sidste gentleman, der er et værdigt farvel til elsket skuespiller. Foto | Eric Zachanowich

Den sidste gentleman

Robert Redford sætter et smukt og sørgmodigt punktum for en glorværdig karriere med en glansrolle, han bemestrer bedre end nogen anden: gavtyv og gentleman.  

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Det er sjældent at se en verdensstjerne stoppe på toppen.

Med rank ryg, flot figur og et hjertevarmt Colgate-smil har Robert Redford været indbegrebet af en Hollywood-stjerne, siden karrieren begyndte. Med Den sidste gentleman fortæller han en sidste, sørgmodigt smuk godnathistorie.

Forrest Tucker er en romantisk bankrøver, der ser sig som sin tids arvtager efter fortidens heltebanditter Jesse James, Frank Dillinger og alle de andre outlaws, der taler til noget dybt i den amerikanske folkesjæl.

Arbejdstøjet er et distingveret jakkesæt. Forrest røver banker med djærv rutine, elan og et smil på læben.

I åbningsscenen slipper han fra de blinkende sirener i bagspejlet ved glat at spørge en nødstedt kvinde på motorvejen, om hun har brug for hjælp – og så tage hende ud for at få en kop kaffe med bagagerummet fuld af pengesedler!

Hovmod står dog for fald, og man aner, at regnestykket skal gøres op, da den lokale detektiv John Hunt (Casey Affleck) begynder at kæde det ene bankrøveri sammen med det andet. Pludselig er Forrests trio af pensionsmodne kupmagere (herlige gensyn med Danny Glover og Tom Waits) blandt nationens mest eftersøgte kriminelle.

Man fornemmer, at bankrøveren som skikkelse appellerer lige så meget til instruktøren som til stjernen i hovedrollen. David Lowerys speciale er amerikansk folkemytologi, og han dyrkede sin kærlighed til landets kultur sammen med Robert Redford allerede i eventyrfilmen Pete’s Dragon (2016), hvor skuespilleren har en birolle.

Debutfilmen Ain’t Them Bodies Saints (2013) er nærmest en første skitse til Den sidste gentleman. Dér møder vi også en kupafhængig bankrøver og den vemodige politimand, som med suk i sjælen må sætte efter ham.

Men tonen i Lowerys seneste er langt lettere og lige så blød som komponisten Daniel Harts himmelske jazzmusik og de countrysange, der signerer værket som en røverhistorie tappet fra den reneste åre af americana.

Virkelighedens Forrest Tucker, hvis bedrifter blev beskrevet i en artikel i The New Yorker af forfatteren David Grann, ville sikkert have syntes godt om, hvordan Lowerys manuskript pynter på hans livshistorie.

Samtidig er det godt at se en instruktør modne i sit udtryk. David Lowery har stadig en forbilledlig kærlighed til sine karakterer, men han er blevet selvsikker nok til at kunne forstærke filmens følelser med små virkemidler i stedet for at bade nøglescenerne i solnedgangsgyldent skær.

Hovedrollen er måske ikke en kraftanstrengelse for den aldrende stjerne.

Forrest er en gentleman og en gavtyv – og dermed en variation over den rolle, som Robert Redford i en eller anden form har spillet, siden far var dreng. Men det er en rendyrket fornøjelse at se ham give så veloplagt et ekstranummer.

Der er en sødmefuld charme i hans efterårsforelskelse i Sissy Spaceks Jewel, da Forrest Tucker øjner en sidste chance for at slå sig ned.

”Du må hellere skynde dig,” siger hun, da han på deres første date fortæller, at han vil nå at ride en hest, inden han stiller træskoene.

”Hvorfor det?” spørger den aldrende levemand og sender hende et uskyldigt filmstjernesmil.

De to slår gnister i en teenagekær romance, der er mærket, men ikke tynget af ballast fra hvert deres lange liv. At alt får en ende, løber som en rød tråd gennem filmen. Også Casey Afflecks melankolske strisser føler alderen trykke. Første gang vi ser ham, trisser han rundt med hængemule, fordi han fylder 40.

Spejlingen mellem politimandens jævne familieidyl og røverens længsel efter det samme er måske lidt let. Men Affleck – der har været med i tre af David Lowerys fire film – er overbevisende på den erkendelsesrejse, der skaber kontrast til historien om en ukuelig bon viveur, som slet og ret er glad for sit ”arbejde”.

Titel:
Den sidste gentleman

Originaltitel:
The Old Man & the Gun

Land:
USA

År:
2018

Instruktør:
David Lowery

Manuskript:
David Lowery

Medvirkende:
Robert Redford, Casey Affleck, Sissy Spacek, Danny Glover, Tom Waits

Spilletid:
93 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Premiere:
4. april

Ekko #81

Læs stort portræt af Robert Redford i det nye nummer.

”Robert Redford ejede 70’erne,” skriver Oliver Stilling og fremhæver farligheden under skuespillerens smukke ydre.

Køb magasinet i kiosker eller bestil her.

Abonnenter har også adgang til magasinet digitalt.

Relevante artikler

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
01. dec. 2025
No Other Choice

No Other Choice

Biografanmeldelse
11. nov. 2025
Jay Kelly

Jay Kelly

Biografanmeldelse
19. okt. 2025
Frankenstein

Frankenstein

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten