Serieanmeldelse
24. mar. 2021
The Deceived
The Deceived skuffer, men undervejs kan man glæde sig over de dygtige skuespillere Emily Reid og Paul Mescal fra Normale mennesker. Foto | Donna Wade

The Deceived

Irsk thriller-serie svælger i slibrige intriger, men falder på et svagt manuskript med belejlige tilfældigheder og lappeløsninger.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

Den irske miniserie The Deceived er en vaskeægte thriller, som svælger i slibrige intriger, fatale forbrydelser og menneskets mørke sider. 

Men desværre svælger den på bekostning af troværdighed, dramaturgisk stringens og godt seriehåndværk. 

Inden premieren er serien især blevet solgt på, at den har Paul Mescal på rollelisten. Han bragede igennem i fjor som den charmende og intelligente Connell i serieudgaven af succesromanen Normale mennesker

Kaster man sig over The Deceived for Paul Mescals skyld, bliver man dog skuffet. 

Den unge irer spiller kun en mindre rolle i det egentlige drama, der centrerer sig om den unge litteraturstuderende Ophelia (Emily Reid) og hendes universitetsprofessor Michael Callaghan (Emmett J. Scanlan). 

I løbet af seriens første femten minutter indleder Ophelia hovedkulds en hed affære med den charmerende professor, der med sit veltrimmede fuldskæg ikke kun er velbevandret i verdenslitteraturen, men også i unge studiner. 

Inden man som seer helt har grejet alvoren af deres forhold eller stiftet bekendtskab med hovedpersonerne, har Ophelia forelsket sig ubetinget i Michael, selv om han er gift med den succesfulde bestsellerforfatter Roisin Mulvery (Catherine Walker). 

Allerede fra seriens start fornemmer man, at The Decieved er fortalt som en slags rammefortælling, hvor fortiden og nutiden oprulles skiftevis. 

I små glimt ser man Ophelia sidde i en fastlåst stilling, mens hun fortæller sin historie. Hvem hun fortæller den til, er uvist og en del af seriens dramaturgiske motor. Noget er gået helt galt. 

Og galt går det hurtigt for Ophelia og Michaels affære. Pludselig forsvinder han uden at give lyd fra sig. Ophelia opsnuser, at han måske er vendt tilbage sin kones barndomsby, hvor de stadig ejer et stort landsted. 

Ophelia dukker op i landsbyen og opdager, at Michael netop har mistet sin kone. 

Roisin er brændt inde i parrets hus, og Michael har derfor forladt sine undervisningspligter på universitetet for en stund. Den forklaring køber Ophelia og flytter ind hos Michael med nyheden om, at hun venter deres fælles barn. 

Handlingen i The Decieved griber på trods af seriens kun fire afsnit hurtigt om sig i. Men helt grundlæggende skjuler Michael noget for sin unge elskerinde, og Ophelia føler sig mere og mere fanget i hans spind. 

Her opstår et af seriens største problemer. 

Præsentationen af personerne og karaktertegningen sker så forhastet, at det er enormt svært at forstå Ophelias hengivelse til den fordækte Michael. 

Det hjælper heller ikke, at der undervejs i de fire afsnit er for mange belejlige tilfældigheder og dramaturgiske lappeløsninger. Som da Ophelia efter sin ugelange søgen tropper op i landsbyen netop, når Michael er i færd med at begrave sin kone. 

Visuelt er The Deceived flad og intetsigende. Det ville være oplagt at lege med thrillerens paranoia igennem lys og klipning, men i stedet sovses handlingen ind i overdreven spændingsmusik, der er mere komisk end urovækkende. 

Pudsigt nok spiller Paul Mescal den samme forsagte, men charmerende type som i Normale mennesker. Den rolle udfylder han solidt, ligesom Emily Reid gør det godt som skiftevis skræmt og forelsket. 

Emmett J. Scanlan fra blandt andet Peaky Blinders og Gangs of London overbeviser desværre aldrig som hverken litteraturprofessor og charmetrold. 

Titlen The Deceived betyder noget i retning af ”den, der bliver bedraget”. Desværre er det primært seeren, der bliver snydt.

Titel:
The Deceived

Land:
Irland

År:
2020

Serieskaber:
Tobias Beer, Lisa McGee

Medvirkende:
Emmett J. Scanlan, Emily Reid, Paul Mescal, Catherine Walker

Spilletid:
Fire afsnit af cirka 45 minutter

Anmeldelse:
Fire afsnit

Premiere:
1. april på C More

Relevante artikler

Serieanmeldelse
11. maj 2020
Normale mennesker

Normale mennesker

Fra samme skribent

Boganmeldelse
07. aug. 2025
At åbne rum

At åbne rum

Serieanmeldelse
29. okt. 2021
Overleverne

Overleverne

Biografanmeldelse
28. juli 2021
The Ice Road

The Ice Road

Serieanmeldelse
30. juni 2021
Efterskolen

Efterskolen

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten