De lydløse

Danmarkshistoriens til dato største røveri var planlagt ned til mindste detalje.

Det viser Frederik Louis Hviids spændingsmættede actiondrama, der gengiver den omhyggelige planlægning og eksekvering af røveriet på Dansk Værdihåndtering i 2008.

Her lykkedes det røverne at slippe afsted med op mod 70 millioner kroner, hvoraf kun fire millioner er blevet fundet.

Kasper (Gustav Dyekjær Giese) er bokser og bor med sin familie i en arbejderklasselejlighed i Ballerup. Han bliver opsøgt af marokkanske Slimani (Reda Kateb), der øjner muligheden for at røve ”big money” og ”quiet ones”.

Heraf titlen De lydløse, som er de kriminelles udtryk for hurtige kontanter.

Kasper lytter til sin lille datters fødselsdags-ønsker med bitter mine og kigger beundrende på en diamantring i sin svogers smykkeforretning. Han kommer fra svære kår og vil gerne blive til noget.

Hurtigt lader han sig overtale til at medvirke i kuppet og begynder at overvåge Dansk Værdihåndterings central i Brøndby, hvor den skeptiske sikkerhedsvagt Maria (Amanda Collin) synes at være eneste udfordring.

Kuppet indbefatter en større gruppe kriminelle og foregår på tværs af grænsen mellem Danmark og Sverige. Men en anden gruppe kommer dem i forkøbet og udfører et røveri på selskabet Loomis, hvor de snupper 62 millioner kroner. Kasper bliver dog snart motiveret af at overgå de andre røveres fortjeneste.

Den forestående finanskrise, der startede samme år, varsles i radioog tv-udsendelser. Man mærker frygten og undergangsstemningen, som måske er forklaringen på, at over tyve mænd bevæbnet med militærvåben ville stjæle den astronomiske sum. Gjorde finanskrisen almindelige mennesker til storkriminelle, eller vil filmen vise, at storkriminaliteten er trængt uigenkaldeligt ind i vores lille hyggeland?

Svaret blæser i vinden, for filmen handler mere om, hvordan de gjorde det, end hvorfor.

Sådan skriver De lydløse sig ind i en kupfilmtradition, der strækker sig tilbage til den franske klassiker Rififi og også tæller forbilleder som Michael Manns Heat, Ben Afflecks The Town og den danske Ambulance, som senere blev genindspillet på amerikansk.

De lydløse er adrenalinladet og så langt fra Olsen-banden, som man kan komme.

Allerede første scene viser, hvordan to hætteklædte mænd koldblodigt dræber to chauffører på en pengetransport i Göteborg. De tilhører en særdeles voldelig underverden i Skandinavien, og filmen skildrer, hvordan de kunne lave et kup, der er gået over i Danmarkshistorien som ikke bare det største, men også et af de mest topprofessionelle og ubarmhjertige.

Filmen igennem sidder man alleryderst på biografsædet. Også hvis man allerede kender slutningen.

De lydløse er spækket med intense scener mellem de kriminelle, mens de planlægger kuppet, og handlingen eskalerer til det store klimaks, hvor en gummiged, der skal gennembryde muren til virksomheden, er ved at fejle, og panikken breder sig.

Der veksles mellem actionvanvid og stille pauser, hvor de barske mænd i glimt indfanges i al deres ensomhed. Selv om Kasper forudser, at de ikke kan klare kuppet, kommer man fandenivoldsk til at ønske, at det lykkes.

Man vil gerne se ham vinde.

Anders Frithiof Augusts manuskript er stramt og undgår udenomssnak. Gustav Dyekjær Giese er overbevisende som gennemtatoverede Kasper. Det samme er Reda Kateb som brutale Slimani, men vi får for lidt at vide om deres baggrund til at komme helt under huden på dem.

Frederik Louis Hviid demonstrerede allerede sit filmsprog i debuten, den rå politi-thriller Shorta, som han instruerede med Anders Ølholm. DR-serien Huset skabte han med Michael Noer.

Med De lydløse træder han i karakter som soloinstruktør, og med verdenspremiere på Toronto-festivalen har udlandet forståeligt fået øjnene op for hans format.