Cold Hawaii

To svedglinsende kroppe vrider sig mod hinanden. De sidder overskrævs på forsædet af en bil parkeret i vejkanten, mens det kolde Vesterhav på en overskyet forårsdag agerer bagtæppe. 

Sådan møder vi det nyforelskede kærestepar Mads Emil og Simone. 

Mobilen på passagersædet begynder at vibrere. I den anden ende er kammeraten Bjørn, der sammen med kæresten Karla er ved at handle ind og byder venneparret på besøg i deres sommerhus uden for Thy. 

Men telefonsamtalen forhindrer ikke Simones højlydte stønnen, når hun fortsætter med at ride ham. 

Foruden at være åbningssekvens til seriens første afsnit, er scenen kendetegnende for stemningen i Cold Hawaii. Den udspiller sig som en dramedy, der er smurt ind i lidenskab og akavede øjeblikke, mens den forsøger at udviske intime grænser mellem forelskelse, parforhold og venskab. 

Når parrene samles, fortæller Karla, at der gælder nogle ganske særlige husregler, der stammer fra hendes frisindede forældres ungdom som blomsterbørn. Her skal man være fri, autentisk og generøs. 

Men ligesom i 1983-dramaet The Big Chill, hvor tidligere studiekammerater genforenes i et sommerhus, ånder alt ikke fred og idyl, når gamle hemmeligheder kommer for dagens lys. 

Serien gør kærligt grin med parforhold, hvor lysten så småt er ved at ebbe ud. Det ser vi i Bjørn og Karla, der har været sammen i årevis og nu kun har sex i missionærstilling – udelukkende for at få et barn. Derfor måber Bjørn, når han igennem de tynde vægge kan høre venneparret knalde passioneret og højlydt ved enhver lejlighed. 

Men græsset er altid grønnere på den anden side, og Simone drømmer om inderligheden, som hun ser i det mere modne parforhold. 

”Det er min pik, der heiler,” siger Bjørn glad til kæresten. De prøver at genfinde gnisten ved at udleve hans fantasi, hvor han som nazi-officer voldtager en jysk bondepige på stranden. 

Aske Bang stråler i rollen som tøffelhelten Bjørn, der til at starte med fremstår som en grå mus. Han tager ikke alt for meget plads, men søger konstant andres bekræftelse. Undervejs bliver han mere åben omkring sine egne behov og lyster. 

Det gør ham både karismatisk og sjov, imens kammeraten Mads Emil (Allan Hyde) forbliver hans mere fjollede modstykke. 

Efter en dårlig nyhed danser Bjørn balstyrisk nøgen rundt om et bål på stranden, mens han råber sin harme ud over bølgerne, der funkler i månens skær. 

Sorg og vrede skyller ind over ham, og skuespilleren har os i sin hule hånd. Som et lyn fra en klar himmel hører vi barnegråd bag ham. 

Først virker det som en symbolsk åbenbaring, og man læser tydeligt katarsis i hans blik. Så tændes et lys bag ham. En vred nordjyde stikker hovedet ud af et telt og giver ham med grovfilen, fordi han har vækket hele familien. 

Således ser vi ham ofte i centrum for nogle af seriens allersjoveste, men også mest sanselige scener. 

Selv når Mads Emil i en kostelig scene beder kammeraten om at tage et billede af sine nosser, lyder det fra Bjørn, der ligger på knæ med telefonen: ”Du får også lige ét i panorama!” 

Der er noget saligt ved at se den danske natur filmet i gråvejr og tåge. Det er et realistisk valg, der samtidig tilføjer serien et sanseligt, poetisk lag, så man nærmest mærker og dufter den salte havbrise. 

Langsomt som de vuggende skuder ved kaj i seriens nordjyske havne skifter serien mellem parforholdsdramaet og sekvenser tilsat 1950’er-agtige guitarmelodier, hvor surfere viser deres kunster på Vesterhavets brusende bølger i stedet for Stillehavets tropeøer. 

Deraf titlen Cold Hawaii, der også er navnet på sommerhuset, hvor parrene holder ferie. 

”Asti er en voldtægtsdrik på en god dag,” siger Mads Emil med et fjoget, men sigende smil, når han og Bjørn fylder indkøbsvognen med de billige bobler. 

De planlægger at drikke Simone fuld, så hun siger ja til partnerbytte. 

Serieskaberne Aske Bang og Allan Hyde glorificerer 70’ernes fri kærlighed, mens alt andet udstilles som snerpet. Også Simones ønske om et monogamt forhold skildres som et karakterbrist, hun skal komme sig over. 

Seriens indiskrete tilgang til begær er glimtvis et friskt pust, men det overskygges af manglende interesse for de kvindelige karakterers lyster og en skødesløs omgang med vittigheder om voldtægt.