Streaminganmeldelse
12. sep. 2020
Coastal Elites
Sarah Paulson i rollen som vred YouTuber er en af fem fortællinger om konsekvenserne af covid-19 og de miserable tilstande i amerikansk politik. Foto | HBO

Coastal Elites

Corona-film rister den amerikanske præsident og byder på bidende samfundskritik, men der er grænser for, hvad man kan vride ud af den orange vittighed i Det Hvide Hus.

Af Claus Nygaard Petersen

Ugh, endnu et corona-projekt fristes man næsten til at sige.

Karatænefilmene, Centrum og En casa er blot nogle af alle de titler, der er sprunget frem som følge af den globale nedlukning på grund af covid-19.

At kreative kræfter ikke kan holdes nede af noget så simpelt som en pandemi, er opløftende. Og HBO-filmen Coastal Elites byder også på en række lyspunkter, selv om konceptet ikke er tindrende originalt.

Setuppet er enkelt.

Fem mennesker sidder foran hver deres kamera forskellige steder i USA og taler til kameraet, som var det et rigtigt menneske, der sad over for dem.

Lokation og baggrund skifter fra person til person, men fælles for personerne er, at de er mere end almindeligt rasende over tilstanden i amerikansk politik og i særdeleshed Donald Trump og hans lakajer.

Projektet var egentlig tænkt som et off-Broadway-stykke, men så lukkede verden ned, og det virkede ikke som den smarteste idé at klemme mange mennesker sammen hver aften i et tillukket lokale.

Ikonet og multitalentet Bette Midler lægger ud som den jødiske Miriam, der skal forestille at være til afhøring hos politiet og sidder over for en politibetjent.

Hvis man var i tvivl om, hvilket politisk ståsted instruktør Jay Roach og manuskriptforfatter Paul Rudnick har, er man det ikke særligt længe.

Midlers gengivelse af et sammenstød med en MAGA-supporter på en kaffebar, er en regulær tirade om alt det, der er i vejen med de højreorienterede tosser, som kun er interesseret i at lave rav i den, fordi de får en reaktion.

Omvendt er der også en snert af karikatur over Midlers præstation, og med den ladede titel in mente – der refererer til det bedrestillede borgerskab, som indædt hader præsidenten – giver det en sjov nuance.

Tiraden bliver dog lidt lang i spyttet, og der er ikke megen udvikling i fortællingen.

Den efterfølgende historie med en skuespiller (Dan Levy), som sidder hjemme forklarer en psykolog online om sine overvejelser over at skulle til audition på rollen som den første homoseksuelle superhelt, har en mere afdæmpet karakter og føles både naturlig og vedkommende.

En sviner til vicepræsidenten Mike Pence bliver leveret med en overbevisende indignation, og man tror virkelig på, at David Levy bare er i gang med at fortælle om egne oplevelser.

Ligeledes er Issa Rae en fornøjelse som millionøsen, der fortæller en veninde over Skype, hvordan hun gennem farens forbindelser ender til selskab med familien Trump og deres fælles, gamle skolekammerat, Ivanka Trump.

Der er lede og latterliggørelse i en lind strøm, og afsnittet er sammen med Levys optræden de humoristiske højdepunkter i Coastal Elites.

Sarah Paulson og Kaitlyn Dever – som henholdsvis YouTuber og sygeplejerske – øger for det dramatiske element. Paulsons historie om, hvordan en hjemtur til en pro-Trump-familie kan være et helvede, men med et spinkelt lys i enden, er solid og leveres dygtigt af skuespilleren.

Devers hjerteskærende beretning fra et hospital i New York under den værste del af pandemien rykker i hjertestrengen, og skuespilleren viser endnu engang, at det blot er et spørgsmål om tid, før hun får det helt store gennembrud.

Coastal Elites står dog uvægerligt i skyggen af komedieserie Web Therapy, hvor Lisa Kudrow formåede at perfektionere tale-ind-i-et-kamera-over-web-idéen.

Kudrow og medskaber Dan Bucatinsky benytter dialoger, hvor en dårlig internetforbindelse eller manglende lyst til at tale med personen i den anden ende gav flere mindeværdige øjeblikke. Heroverfor gør opbygningen i Coastal Elites, at enetalerne bliver noget ensformige, især med den konstante Trump-pryglen.

Det har skam sin charme, men der er også grænser for, hvor meget man kan vride ud af den orange vittighed i Det Hvide Hus – medmindre han selvfølgelig napper fire år mere!

Jeg garanterer, at Miriam går fuldkommen amok og starter en revolution i den dermed uundgåelige toer.

Titel:
Coastal Elites

Land:
USA

År:
2020

Instruktør:
Jay Roach

Manuskript:
Paul Rudnick

Medvirkende:
Bette Midler, Dan Levy, Issa Rae, Sarah Paulson, Kaitlyn Dever

Spilletid:
87 minutter

Premiere:
13. september på HBO Nordic

Relevante artikler

Serieanmeldelse
15. juli 2020
Centrum

Centrum

Serieanmeldelse
17. juni 2020
En casa

En casa

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
27. nov. 2023
Thanksgiving

Thanksgiving

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten