Chainsaw Man – The Movie: Reze Arc

Denji er en forgældet, forældreløs sekstenårig, der har fusioneret med sit kæledyr, en sød lille motorsavsdjævel.

Ligesom de fleste andre pubertetsknægte drømmer han om babser og kærlighed, men i anspændte stunder domineres hans fysik af en noget særegen type erektion. Tre brølende motorsave skyder ud af hans hoved og hænder og får Wolverines adamantiumkløer til at ligne en dåseåbner.

Chainsaw Man – The Movie: Reze Arc er en animeret biografsequel til tv-serien Chainsaw Man. Begge værker bygger på Tatsuki Fujimotos manga, der i Japan er nået til bind 22.

Danske fans kender mangaen i respektfulde højre-til-venstre udgivelser fra Viz Media, hvor den er oversat til engelsk. Så det er ikke urimeligt, at biograffilmen i Danmark distribueres med engelske undertekster. Heldigvis dog med det originale japanske lydspor.

Filmens handling svarer til mangaens bind fem og seks, hvor den kærlighedshungrende Denji på samme dag taber sit hjerte til to kvinder: Makima, der har shanghajet ham til sit Tokyo-korps af dæmondræbere, men også inviterer ham i biffen. Og servitricen Reze, der forfører ham med rødmende kinder og ublu nøgenbadning. 

Filmens engelske titel slutter med: Reze Arc. Ordet ”arc” betyder ”bue”, men skal i forbindelse med plots og karakterer forstås som ”forløb”. Denjis erotiske rus med Reze er en rejse i en større odyssé, og man bør ikke se Chainsaw Man-filmen uden først at have gennemlevet plottet i de foregående manga- og/eller animeforløb (mangaen kan lånes på biblioteket, og tv-serien er legalt tilgængelig via streamingtjenesten Crunchyroll).

Chainsaw Man – The Movie: Reze Arc starter blødt og sødt med nørdet teenageromantik. En boble af ung kærlighed, man kan spejle sig i og blive rørt over. Men som rummer en bombe, der bliver synlig, da boblen brister.

Traditionelt starter man en motorsav ved at hive i rekylsnoren. Denji aktiverer sin monstrøse metamorfose ved at trække i en tilsvarende startsnor, der stikker ud af hans bryst – som en menneskelig motorsav.

Også Reze har en oldschool-kickstarter. Den sidder i hendes halsbånd og ligner ringen til en hundesnor, men viser sig at svare til ringen i en håndgranats sikringsstift. Ikke uden grund er hendes kælenavn ”Bomb Girl”.

Dermed er der lagt to tikkende bomber i den filmiske brændeovn. Denji fantaserer om piger i undertøj, og filmens romantiske kurve kulminerer med Hitchcock’sk fyrværkerikys. Det er pirrende opbygning til en ganske anden type detonation, en actionfinale, hvor filmisk kreativitet skrues op i toppen af det røde felt, så man vitterligt aldrig har set noget lignende.

Ikke blot forvandles Denji til en humanoid kædesavskonstruktion. Han angriber ridende på ryggen af en maritim, luftbåren stridsvogn i form af en svævende haj.

Det sker som en af tusind idéer i en apokalyptisk storbykrig med uoverskuelige civile dødsfald og Gaza-agtig totalødelæggelse. Hele tentakler af varmt blod gennemskyller storbyens stræder, mens asfalt krakelerer, skyskrabere vælter, og biler flyver gennem luften i et inferno af ild, blod og lemlæstelse. 

Rent teknisk er filmen en sømløs hybrid af håndtegnet 2D-animation kombineret med 3D-computerbaggrunde. Det er iscenesat med psykedeliske stiliseringer, ekstreme farveskift og et overskud af overrumplende billedvinkler. 

En kreativitet så massiv og vedvarende, at jeg følte, at min hjerne skulle eksplodere. Både af eufori, som taknemlig tilskuer til tøjlesløs fortælleglæde, men også af panik ved tanken om bagefter at skulle sammenfatte indtrykket i en anmeldelse.

Jeg må ikke glemme lydsiden, som er tilsvarende sublim. Med eklektiske klange af Kensuke Ushio, mixet så man overraskes af de mange stemninger.

At det kræver en indsats at forberede sig til at se filmen, belønnes således i overflod. Det er virkelig en film, der i den grad fortjener at blive oplevet i biografen.