Casa Grande

Der er langt fra Danmark til Rio de Jainero. Og umiddelbart er der stor forskel på et dansk gymnasium, og den fornemme privatskole, som den buttede rigmandssøn Jean går på i Fellipe Barbosas Casa Grande.

Men om man er en dreng fra Brasilien eller fra Hjørring, så flyver hormonerne febrilsk rundt i kroppen på én i den alder, og det væsentligste i livet er at komme tæt på pigerne og deres kroppe.

Casa Grande er en klassisk, charmerende coming-of-age-fortælling om den syttenårige Jean, der som de fleste jævnaldrende drenge er besat af tanken om piger og sex. Han ænser knap nok, at familiens økonomiske fundament er ved at krakelere.

Handlingen foregår på en bund af økonomisk fortvivlelse i et brasiliansk samfund, hvor racismen lurer latent i de skarpt optegnede klasseskel. Flere gange diskuteres der i filmen, om hvorvidt det brasilianske studiesystem bør indføre kvoter for optagelse af sorte elever på universiteterne.

Man skal dog ikke frygte at blive hægtet af, hvis man ikke føler sig hjemme i brasiliansk undervisningspolitik. Diskussionerne fremhæver nogle skel, men er ikke belærende.

Den unge Thales Cavalcanti er et fund som den charmerende, guitarspillende Jean, hvis kejtede, men ufortrødne rejse ind i de voksnes rækker bærer hele filmen. Man får flere gange lyst til at nive ham kærligt i de tykke kinder og fortælle ham, at det hele nok skal gå.

Jeans far Hugo er en tilsyneladende velhavende mand, der lever det perfekte liv med en smuk hustru, to børn, tjenestefolk og en kæmpe villa.

Men i virkeligheden er hele formuen snart formøblet, og selvom Hugo gør alt for at holde det økonomiske rod hemmeligt så længe som muligt, sker der omvæltninger i familiens liv.

Den private chauffør afskediges, og for at komme i skole må Jean nu tage de offentlige busser, der kører gennem favelaen. Et stærkere billede på de nye tider kan man dårligt forestille sig.

Når Jean keder sig om aftenen, sniger han sig forbi husets omfattende alarmsystem og ud i den lille tilbygning, hvor en af familiens tjenestepiger bor. Den frivole, letpåklædte kvinde fortæller Jean historier om sit udfarende sexliv – blandt andet om en saftig (og formentlig også akrobatisk) omgang på en motorcykel.

Jean kaster sig klodset imod den ældre stuepiges læber for at smage på det seksuelle. Men han afvises, sendes ud af døren og må stille liste tilbage til sit værelse.

Det er ikke nemt med piger. Det må Jean og vennerne også erkende, når de går i byen om natten.

Først da Jean en dag tilfældigt falder i snak med en pige i bussen, sker der noget. Pigen kommer fra helt andre sociale kår end Jean. Hendes stop på busruten er lige ud for et af de mest belastede boligkvarterer, hvor hun bor sammen med sin mor.

De to ender alligevel med at gå ud og danse en aften, og ikke længe efter er de kærester.

Men det med sex viser sig stadig at være lidt af en kamp. Især når far Hugo har en regel om, at man ikke må låse nogen døre i det store hus.

Fellipe Barbosa har med Casa Grande ikke skabt et visuelt skelsættende værk. De fleste scener klares med et statisk kamera, der i tableauer viser den dekadente villa og distancen mellem dens beboere.

Filmen vinder i stedet på sin charme og Barbosas talent for karaktertegninger.

Ved første øjekast sættes faren Hugo i scene som fortællingens store skurk, den økonomisk kuldsejlede patriark, der ikke vil indrømme sit nederlag. Men der er også noget oprigtig varmt over ham, når han bliver pinlig på den far-agtige måde.

Som når han kluntet forsøger at snakke med om piger, da han skal hente Jean og vennerne en aften i byen. Eller da han forsøger at lege gartner og på klassisk slapstick-manér falder flere meter ned fra et træ et sted i haven.

Og selvfølgelig er moren Sonia irriterende, når hun lusker rundt i huset og roder i andres skuffer. Men man forstår hendes nysgerrighed. Særligt da hun pludselig finder nøgenbilleder.

Casa Grande er en tiltalende, om end en smule rodet fortælling om hemmeligheder og hormoner, økonomi og klasseskel. Filmens styrke er det spraglede persongalleri, som er godt selskab hele vejen gennem filmen.