Britt-Marie var her

Det er aldrig for sent.

Til at starte med at leve livet, hvor du går på eventyr, udfordrer dig selv og jagter drømmene. Nogle gange har du bare brug for et lille skub. Eller nogle børn på en fodboldbane til at vise vejen.

Det er det opløftende budskab, som svenske Tuva Novotny skænker i sin anden spillefilm efter det intense hospitalsdrama Blind Spot, der sidste år vandt hovedprisen på Cph:Dox.

Men det gode budskab og de velmenende intentioner kan ikke skjule, at Britt-Marie var her er forudsigelig og til tider ligefrem søvndyssende kedelig.

Filmen fortæller historien om den 63-årige Britt-Marie, der efter 40 års ægteskab forlader sin mand, da hun opdager, at han har et hemmeligt forhold til en smuk, yngre kvinde.

Hun forlader et liv i et pænt villahus, hvor alt har været sat i system, alt skrevet ned på en blok. Det giver orden og ro, som hun siger. Hendes primære rolle i livet har været at være husholderske: lave morgenmad, gøre rent, handle ind, vaske tøj, lave aftensmad, vaske op.

Den store stjerne Pernilla August spiller Britt-Marie og er glimrende som den pertentlige og kølige hjemmegående kone. August er blandt andet kendt fra Ingmar Bergmanns Fanny og Alexander og DR-serien Arvingerne, som hun også har instrueret flere afsnit af. Sammen med Novotny får hun roligt og med sikker hånd opbygget en troværdig karakter i Britt-Marie.

Tuva Novotny er bedst kendt for sit skuespil i film som Borg og Sandheden om mænd. Men i samarbejdet med sin svenske kollega viser hun også filmisk tæft som instruktør, når hun opstiller kontraster i det ellers lidet spændende lillebysamfund.

Mens Britt-Marie går derhjemme, er manden på arbejde, og om aftenen, når han kommer hjem, skal han se fodbold. Det forstår hun ikke.

Men nu må hun stå på egne ben og efterlader den genkendelige og nøje tilrettelagte hverdag bag sig. Selv om hun aldrig har haft et job, bliver hun ansat som leder på et fritidshjem i den lille svenske flænge Borg.

Det er en stor udfordring for den vanevante Britt-Marie. ”En dag ad gangen,” siger hun grædende til sig selv.

I Borg lader det meste til at være dødt, men det viser sig, at drømmene måske alligevel lever. Byens borgere og især de små børn, der træner op til en fodboldturnering, viser Britt-Marie, at håb og tro kan føre til lysere tider.

Britt-Marie var her er en komedie, men den formår aldrig at udfolde sig som et humoristisk drama med noget på hjertet. Den bliver aldrig rigtigt sjov, og historien bliver aldrig rigtigt rørende.

Filmen har bestemt vittige replikker og scener. Som da Britt-Marie iler til hospitalet, hvor hendes mand er blevet indlagt på grund af et hjertestop. Inde på stuen sidder mandens yngre elskerinde. Britt-Marie præsenterer sig for den tilstedeværende sygeplejerske.

”Men jeg troede …” svarer sygeplejersken. Ja, hun troede, at den yngre kvinde var konen!

At se manden ligge i hospitalssengen med blikket, der flakker mellem konen og elskerinden, er vellykket komik.

Eller kommunemanden i ny bil og jakkesæt. Han snakker i tal og regler og vil bare gerne lukke fritidshjemmet. Han tror ikke på børnenes fodbolddrømme. Han er så karikeret, at det bliver sjovt i konteksten.

Filmen berører temaer som frygten for at være alene, at blive overset og ikke turde udleve sine drømme. Den mere dramatiske og følsomme side af Britt-Marie var her forbliver dog så letfordøjelig, at man aldrig for alvor lader sig påvirke.