Bonnard, Pierre & Marthe

Manden tegner streger med kul, der langsomt formgiver skikkelsen af en kvinde. Bag ham sidder kvinden, han tegner. Hun eksisterer to steder på samme tid: på hans lærred og i hans virkelighed.

Martin Provosts Bonnard, Pierre & Marthe handler om ægteparret Pierre Bonnard og Marthe de Méligny. Med sin film forsøger instruktøren Martin Provost at ændre det objektiverende blik, der normalt falder på en kunstners muse, ved at give hende en stemme.

Pierre Bonnard var en stor fransk maler, som malede fra 1880’erne til sin død i 1947. I hans malerier er motivet oftest hans livspartner, Marthe. De levede sammen som par i 49 år og var gift i sytten år.

Cécile de France og Vincent Macaigne brillerer i hovedrollerne, hvor især de Frances leverer en kraftpræstation i rollen som Marthe.

Kærlighedsaffæren var livslang, og det samme var hans kunstværker med hende som model. Malerierne og deres romantiske forhold smeltede sammen.

”Du eksisterer gennem en malers blik. Det er alt, der betyder noget,” får Marthe at vide ved en af Pierres udstillinger. Hun skabes i hans blik og reduceres til en muse.

Martin Provost har før lavet film om franske kvinders kamp for at få fodfæste i den mandsdominerede kunstverden.

I Séraphine skildrer han Séraphine de Senlis liv fra husholderske til en maler, der blev glemt under Anden Verdenskrig. Violette handler om forfatteren Violette Leduc, der under samme krig begynder at skrive på sin famøse bog Le Bâtarde.

Historien om Marthe de Méligny glider let ind i en rækken af kvindeportrætter, men modsat de nævnte film er det svært at mærke konsekvenserne af krigen i Bonnard, Pierre & Marthe.

Historien slår ned på fire årstal – 1893, 1914, 1918 og 1942 – men både Første og Anden Verdenskrig får lov at glide i baggrunden. Ud over problemer med at skaffe dagligvarer er parrets hverdag så godt som uforandret, mens Europa er i krig.

Deres tilværelse i Normandiet vises udadtil som den ultimative idyl. I Paris, der om muligt er endnu mere romantiseret end i serien Emily in Paris, bliver de forelsket. Marthe præsenteres for hans aristokratiske venner og andre malere såsom Claude Monet og Henri de Toulouse-Lautrec.

Både Pierre og Marthe er voksne mennesker med en barnagtig livsenergi. De har let til tårer og let til grin. De skændes, og de elsker. I deres iltre tilværelser finder de ro i hinandens kaos.

Men han er den kompromisløse kunstner, som former hendes liv. Hans personlighed er hans kunst, og hun er musen, der tages frem i ny og næ, men som også er nem at udskifte.

Deres tiltrækning af hinanden er uomtvistelig, men til tider føles filmen som at være fanget i en mands våde drøm, når smukke kvinder kaster sig i armene på Pierre, der ikke just imponerer med sin personlighed.

Filmen er til gengæld en overbevisende sanselig oplevelse, hvor sensualiteten er nærværende. Den lurer i sommersolen, Seinen og malerierne. Den lykkes i høj grad med at romantisere et toksisk forhold.

Ligesom kameraet smukt fanger Frankrigs natur, viser filmen også parforholdet mellem Pierre og Marthe på afstand. I et blidt lysindfald betragtes deres nøgenbadning og sexliv.

Men i takt med at bomberne falder i Frankrig, eskalerer problemerne i forholdet. I krig og kærlighed gælder alle kneb, og jalousi er en strategi for at vinde magtkampen.

Bonnard, Pierre & Marthe viser på bedste vis, hvordan Marthe blev betragtet som en personlig fetich, hvis vitalitet var forbundet med Pierres.

Martin Provost giver Marthe en stemme, men det er svært at slippe tanken om, hvorvidt filmen feticherer hende på ny, når hun forsvinder ind i en mand, der gør kedsomhed til en kunst.